71-årig får stor bøde for at sælge jordbær

Skrevet af Mathias Nielsen

83 uger siden

|

10/10/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Det kan koste dyrt ikke at have styr på de gældende regler omkring opsætning af vejbod.

Dagens topnyheder

Jordbær, kartofler og ærter er alle sammen ting, som man i sommermånederne kan finde i en af landets mange vejboder. Dog kan det koste dyrt, hvis man ikke har helt styr på de gældende regler omkring opsætning af vejbod.

Det har en 71-årig mand mandag erfaret.

Det kræver imidlertid en tilladelse, før det er lovligt at opstille en vejbod, men sådan en tilladelse havde manden altså ikke.

Derfor må man han betale 8.000 kroner, som han mandag er blevet idømt til at betale i Retten i Aalborg.

- Jeg tænker, at det er en passende bøde under hensyn til sagens omfang. Det lyder rimeligt, siger Linda Jensen, der er anklagerfuldmægtig ifølge TV 2.

Selvom 8.000 kroner formentlig ville ikke afskrække de fleste, så er det ikke første gang at manden er på kant med loven omkring vejboder.

Ifølge anklageskriftet havde manden nemlig godt gang i bær- og grøntsagssalget i sommeren 2020.

Et år senere var den så gal igen, da manden igen blev knaldet af politiet for det ulovlige salg.

Tidligere har manden modtaget en bøde på 4.000 kroner, og den er så blevet fordoblet til 8.000 kroner denne gang.

Dermed har manden altså betalt 12.000 kroner i bøde for manglende tilladelse omkring vejbod.

Politiet håbede på at lande en bøde på 10.000 kroner, men de må altså nøjes med 8.000 kroner.

Anklagerfuldmægtig Linda Jensen fortæller, at manden accepterede bødestraffen på 8.000 kroner.