Mikkel Petersen
Det ryger på rugbrødet i mange danske hjem, men en ny test afslører en mindre appetitlig detalje.
Det er en klassiker på mange danske frokostborde og ryger hver dag på rugbrødet i både madpakker og ved frokostbordet.
Nu viser en ny test imidlertid, at det populære pålæg gemmer på en mindre appetitlig overraskelse.
Forbrugerrådet Tænk har undersøgt ni forskellige produkter, og resultatet er bemærkelsesværdigt. I samtlige produkter blev der fundet PFAS.
Det populære pålæg er torskerogn og anden fiskerogn på dåse.
PFAS i samtlige produkter
Torskerogn er for mange et oplagt valg, når der skal fisk på rugbrødet. Det indeholder blandt andet protein og omega-3-fedtsyrer, men testen viser altså også en mindre positiv side.
Alle ni testede produkter indeholdt PFAS.
De fleste lå på nogenlunde samme niveau, mens ét produkt skilte sig markant ud.
Her blev der målt omkring 2,5 mikrogram PFAS per kilogram, hvilket er mere end dobbelt så meget som i de fleste af de øvrige produkter.
Der findes i dag ingen grænseværdi for PFAS i torskerogn.
Fundene betyder heller ikke nødvendigvis, at producenterne selv er skyld i forureningen.
PFAS findes efter årtiers omfattende brug mange steder i miljøet og kan derfor ende i både fisk og fiskerogn.
Det skriver Forbrugerrådet Tænk i en pressemeddelelse.
Ikke det eneste fund
PFAS var ikke det eneste uønskede stof, der dukkede op under testen.
I det produkt, hvor der blev målt et markant højere niveau af PFAS, blev der også fundet bisphenol A, bedre kendt som BPA.
I et andet produkt fandt testen bly.
De øvrige produkter indeholdt ifølge testen hverken BPA eller tungmetaller.
Er det overhovedet torskerogn?
Testen afslørede samtidig en detalje, som måske vil få nogle forbrugere til at kigge en ekstra gang på dåsen.
Det er nemlig ikke altid tydeligt, hvilken fisk rognen faktisk stammer fra.
Fem af de ni produkter oplyser ikke fiskearten. Samtidig varierer mængden af rogn betydeligt. De testede produkter indeholder mellem 36 og 70 procent rogn.
Vil man være sikker på at købe rogn fra torsk, bør man derfor læse ingredienslisten og være opmærksom på produktnavnet.
Fødevarestyrelsen følger med
Forbrugerrådet Tænk har sendt resultaterne til Fødevarestyrelsen, som oplyser, at mere viden om forekomsten af PFAS kan bruges til blandt andet risikovurderinger og eventuelle fremtidige grænseværdier.
DTU undersøger desuden behovet for kostråd om PFAS i torskerogn.
Testresultatet betyder dog ikke, at dåsen straks skal ryge i skraldespanden.
Torskerogn kan fortsat indgå i en varieret kost, og rådet er blandt andet at variere mellem forskellige typer fiskepålæg.
