Amalie lod sig sterilisere som 22-årig: Nu vil kæresten have børn

Mathias Madsen

177 uger siden

|

10/12/2021
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Den danske forfatter og journalist Amalie Langballe lod sig sterilisere som 22-årig, men nu vil hendes kæreste gerne have børn.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Amalie Langballe er uddannet journalist og arbejder desuden som forfatter, hun er 29 år gammel og debuterede i 2019 med romanen 'Forsvindingsnumre'. Derudover lod hun sig sterilisere som 22-årig, hvilket betyder, at hun ikke længere er i stand til at få børn.

I et debatindlæg på alt.dk  diskuterede Langballe i 2020 hvorfor, hun valgte at blive steriliseret, og om hun havde fortrudt. Indlægget blev lavet i forbindelse med, at hendes kæreste havde givet udtryk for, at han gerne ville have børn - børn som han umuligt kunne få sammen med Langballe, da hun var steriliseret.

Sterilisation på kvinder er, ifølge sundhed.dk, et indgreb i form af en kikkertoperation hvor æggelederen lukkes til, så æg fra æggestokken ikke kan passere ned til livmoderen, og man dermed ikke kan blive gravid. Det er en meget sikker form for prævention, men der er rapporteret om enkelte tilfælde, hvor graviditet efter sterilisation er forekommet. 

Det er tilladt for alle kvinder over 18 år i Danmark at blive steriliseret uden andres accept, og kvinder under 18 år kan steriliseres efter nærmere undersøgelse, hvis en graviditet kan være til direkte livsfare for moderen eller skade hendes fysik eller psyke alvorligt. 

Selvom alle kvinder over 18 år har ret til at blive steriliseret, hvis det er det de vil, så er det sjældent et indgreb, som bliver lavet på yngre kvinder. Langballe fortæller også, at hun derfor mødte uforståenhed og mange spørgsmål i sin omgangskreds, da hun valgte at blive steriliseret som 22-årig.

Til spørgsmålet om hvorvidt hun fortryder, nu hvor hun er blevet ældre og har fået en kæreste, som gerne vil have børn, er hendes svar: "Fortryder jeg så ikke nu - når festerne er blevet færre og fødselsforberedelserne flere? Nej. Det gør jeg virkelig ikke."

Landballe forklarer, at den helt simple grund til at hun valgte at blive steriliseret var, at hun ikke gad at have børn. Hun ville derfor sikre sig mod at blive overtalt i forelskelsens rus i fremtiden til at få børn, selvom hun grundlæggende ikke har lyst.

"På en måde kan man sige, at jeg står i præcis den situation, som jeg i sin tid forsikrede mig mod med min sterilisation. Jeg vidste med mig selv, at hvis jeg var forelsket nok – nok bange for at miste, ivrig nok efter at strække – så ville jeg kunne befrugtes med babyfantasier. Det er her, vi er nu," uddyber hun.

Langballe slår dog fast, at hun ikke vil forhindre sin kæreste i at få børn: "Min kæreste skal ikke ændre mening. Han skal være far lige så meget, som jeg ikke skal være mor. Sådan er det bare," skriver hun i indlægget.

Fremfor at fortryde sit tidlige valg om sterilisation er hun altså glad for, at hun gjorde det, netop så hun ikke kunne presses til at få børn, selvom hun ikke har lyst. 

Hun forklarer desuden, at hun er villig til at lade hende og kærestens parforhold gå i stykker på grund af de forskellige ønsker om børn. Hun understreger dog, at hun ville ønske, at hun kunne blive i et forhold med sin kæreste: "Når jeg mister ham, frygter jeg at miste ham, som man mister en arm: smertefuldt, invaliderende og i sidste ende uerstatteligt."

 

 

 

Ads by MGDK