Danskerne får for få børn – og samtidig stiger indvandringen støt.
Det er dén cocktail, der ifølge en ny fremskrivning kan ændre det demografiske landskab radikalt frem mod år 2096.
Tallene er udarbejdet af demografiprofessor Rune Lindah-Jacobsen fra Syddansk Universitet på opdrag af Politiken.
Scenariet er klart: Hvis fertilitetsniveauet blandt etniske danskere forbliver på cirka 1,5 barn per kvinde, og indvandringen fortsætter som set mellem 2020 og 2024, så kan efterkommere og indvandrere tilsammen blive flertallet af befolkningen om 71 år.
Fremskrivningen er naturligvis præget af usikkerheder. Alt afhænger af, hvordan fremtidens migration og fødselsrater udvikler sig. Der er dog ét forhold, som allerede er aktuelt: den samlede befolkningstilvækst i Danmark er i dag i høj grad båret af migration udefra.
Prognosen lægger ikke op til panik, men snarere refleksion. For hvad betyder det egentlig, når en befolkningsstruktur ændrer sig så markant? Hvad vil det gøre ved alt fra velfærdsmodeller til national identitet – og er det i virkeligheden den lave fertilitet, man først og fremmest bør bekymre sig om?
“Jeg er ikke ude på at skræmme befolkningen eller blæse til særlige politiske strømninger med min fremskrivning – blot forsøge at åbne folks øjne for den fremtid, vi ser ind i, når vi får så få børn, som vi gør,” udtaler professor Rune Lindah-Jacobsen til Politiken.
Ifølge analysen er det først og fremmest antallet af børn pr. kvinde blandt etniske danskere, der trækker i den ene retning, mens tilgangen af nye borgere – og deres børn – trækker i den anden. Kombineres de to bevægelser, bliver det i hvert fald ikke danskere med dybe rødder i mulden, der alene bærer befolkningstallet fremad.
