En sosu-medarbejder er blevet fanget i frygtelig sag.
Lige nu læser andre
En social- og sundhedsmedarbejder fra Plejecenteret Kærbo i Ishøj er blevet idømt 50 dages betinget fængsel efter at have manipuleret med morfin til en terminal patient.
Sagen handlede om, at kvinden skal have byttet morfin ud med vand fra patientens aflåste medicinboks.
Det skriver B.T.
Ifølge anklagen tog hun ampuller med morfin, stak hul i dem og fjernede medicinen, mens formålet med handlingen ikke blev klarlagt under retssagen.
Anklagemyndigheden havde ønsket, at medarbejderen blev frakendt retten til lignende arbejde fremover, men retten valgte ikke at følge dette ønske.
Læs også
“Det vil man normalt gøre, hvis der er en risiko for, at personen vil gøre det igen på grund af for eksempel et misbrug, men det fandt retten ikke grundlag for,” siger anklager Simone Romme til nyhedsbureauet Ritzau.
Dommen på 50 dages betinget fængsel betyder, at hun ikke skal afsone tid bag tremmer medmindre hun begår nye lovovertrædelser.