Nicolai Haugsted
Den er gal igen igen for Arla.
Grønne og sorte plastkasser med Arla-logo har for længst fået et liv uden for supermarkedernes baglokaler. Kasserne fungerer som alt fra scooter-sæder til reoler og opbevaring i både institutioner og private hjem. Samtidig forsvinder tusindvis af dem hvert år fra mejerikoncernens kredsløb.
Arla må årligt sætte 270.000 nye mælkekasser i produktion for at erstatte dem, der ikke vender tilbage. Produktionen medfører en CO2-udledning på 106 tons om året.
Nu lancerer mejerikoncernen endnu en indsats for at få kasserne retur, skriver TV Midtvest.
270.000 nye kasser om året
Mælkekasserne er designet til at holde i op til 20 år. Alligevel forsvinder så mange, at Arla hvert år må producere et stort antal nye for at sikre distributionen af mejeriprodukter.
Kasserne indgår i et fast kredsløb mellem mejerier, transport og butikker. Når de tages ud af systemet og får nye formål, opstår der mangel i logistikken.
Som led i kampagnen vil Arla give fem kroner per indsamlet mælkekasse til Arla Fonden. Fonden arbejder med børn og unges maddannelse, madglæde og bæredygtige madvaner.
Beløbet gælder for de kasser, der indsamles ud over det normale returflow.
Kampagnen løber hele året og skal motivere både private og virksomheder til at aflevere kasserne tilbage, så de igen kan bruges til deres oprindelige formål.
“Ikke optimalt”
Henrik Lilballe Hansen, landedirektør for Arla Danmark, peger på, at kreativ genbrug ikke løser virksomhedens udfordring.
“Selvom vi tager det som et kompliment at se vores mælkekasser blive brugt til så mange forskellige gøremål, er det ikke optimalt, at de bliver brugt til andet end at transportere mælk”, siger han i en pressemeddelelse.
Arla har tidligere opfordret danskerne til at levere kasserne tilbage. Indsatsen gentages nu med håbet om, at færre plastkasser ender som permanent inventar uden for mejeriets kredsløb.
