En dansker er omkommet i forbindelse med et dyk.
Lige nu læser andre
En dansk mand er død i forbindelse med en dykkerulykke i Sverige. Det oplyser Udenrigsministeriet i en mail til TV 2 og tilføjer, at man grundet tavshedspligt ikke kan give flere informationer omkring manden eller ulykken.
Svensk politi leder dog stadig efter en svensk person, som er meldt savnet, men endnu ikke er fundet, skriver Expressen. Ulykken fandt sted i søndags ved Gullmarsfjorden i det vestlige Sverige.
Den 25 kilometer lange fjord er et meget populært sted at dykke, hvorfor flere tusinder dykkere årligt begiver sig derhen for at gå under overfladen.
Svensk politi modtog anmeldelsen omkring klokken 15 og oplyser via Anna Liljenberg, som er pressechef ved politiet i Västra Götaland-regionen, at den afdøde dansker er født i 1967.
Han har altså været 54-55 år gammel.
Jakob Hellåker, som er forundersøgelsesleder ved det svenske politi, fortæller Expressen, at eftersøgningen blev sat på pause søndag aften, men siden da er blevet genoptaget igen.
– Der er meget dybt på stedet – omkring 90 meter – og det kræver særligt udstyr. Så der skal forberedelser til for at kunne gøre det her på en god måde, sagde han mandag til Expressen.
Det er cirka ved den røde markering at ulykken fandt sted.

Hvad, der er sket vides altså stadig ikke offentligt. Der er heller ikke meldt noget ud om den dybde, som de to dykkere dykkede på. Det finder man formentlig heller ikke ud af, da den ene altså er død og den anden fortsat savnet.