Bekræftet: Ny corona-variant i Danmark

Skrevet af Henrik R

17/12/2020
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Det er nu bekræftet af Statens Serum Institut, at der er en ny variant af covid-19 i Danmark.

Dagens topnyheder

I går fortalte direktør for Statens Serum Institut, Henrik Ullum til mediet Ingeniøren, at han ville fortælle mere om en ny variant af coronavirus, en variant der blandt andet har smittet mere end 1.000 personer i England.

På pressemødet kom der ikke nogle informationer frem om virussen, selvom det ellers havde lydt sådan tidligere, men nu kommer der nyt. Det viser sig nemlig, at den nye mutation også findes i Danmark, hvor den har pt. er blevet påvist i ni personer i Danmark.

Statens Serum Institut fortæller selv om nyheden på deres hjemmeside, hvor de kalder den nye variant for N501y. Heldigvis der ikke noget der på nuværende tidspunkt tyder på, at virussen er mere alvorlig end andre covid-19-varianter.

Der er pt. tale om ni personer, der er blevet smittet med den nye mutation mellem den 14. november og 3. december i Danmark. Seks personer er smittet i Storkøbenhavn, mens tre personer i Nordjylland er smittet med varianten.

Syv af personerne er kvinder, mens de sidste to er mænd.

Statens Serum Institut meddeler, at der har været overvejelser om, hvorvidt denne model af virussen kunne være mere smitsom, give værre sygdomsforløb og endda være modstandsdygtig mod vaccinen, men det er der heldigvis ikke noget, der tyder på.