Forside Indland Bekymrende opdagelse: Russisk krigsskib ud for Langeland 

Bekymrende opdagelse: Russisk krigsskib ud for Langeland 

Vladimir Putin
Dima.lavski / Wiki Commons

I kølvandet på de stadig uopklarede droner over de danske lufthavne, er et russisk krigsskib nu blevet spottet ud for Danmark.

Lige nu læser andre

Mistanken om russisk involvering i de seneste dages droneobservationer over Danmark har fået ny næring. Et krigsskib fra Ruslands Østersøflåde er blevet observeret i nærheden af Langeland – og placeringen vækker opsigt.

Ifølge oplysninger fra Ekstra Bladet har krigsskibet “Aleksandr Shabalin” befundet sig blot 12 kilometer fra den sydfynske ø, og altså i faretruende nærhed af dansk farvand. Skibets position er ikke tilfældig: det har ifølge mediet ligget placeret inden for en radius af 70 til 270 kilometer fra samtlige danske lufthavne og militære faciliteter, hvor der i løbet af ugen er registreret uautoriseret droneaktivitet.

Sammenfald med droneangreb

Mandag aften blev flytrafikken i København lammet, da store droner fløj ind i luftrummet over Kastrup. I dagene efter meldte myndighederne om tilsvarende hændelser ved Aalborg, Skrydstrup, Esbjerg og Sønderborg. Forsvarsminister Troels Lund Poulsen har betegnet episoderne som “hybridangreb”.

Nu viser det sig altså, at et russisk landgangsskib har befundet sig i området på samme tidspunkt.

Det væbnede fartøj er ikke nogen letvægter: det er angiveligt udstyret med både antiluftskyts, raketkastere og automatkanoner – og har kapacitet til at transportere op mod ti kampvogne og 240 soldater.

Læs også

Særligt opsigtsvækkende er det, at skibet ifølge oplysningerne skulle have haft slukket sit AIS-signal, som normalt bruges til at holde styr på skibes position via internationale skibsdatabaser.

Tidligere efterretningschef: “Påfaldende”

Den tidligere chefanalytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste, Jacob Kaarsbo, vurderer over for Ekstra Bladet, at timingen og placeringen er svær at affærdige som tilfældig. Alligevel maner han til forsigtighed:

“Det kan sagtens have haft en observationsrolle,” udtaler Kaarsbo og understreger, at det ville være for “oplagt” at lancere droner direkte fra netop dét skib.

Ads by MGDK