Der var ikke mange overraskede miner, da Mette Frederiksen for nylig meldte ud, at Danmark skal skrue massivt op for forsvarsbudgettet.
Statsministeren lagde ikke skjul på, at det bliver en tung økonomisk omgang – men præcis hvor tung?
Det spørgsmål har tænketanken Cepos nu forsøgt at besvare, og regnestykket er ikke ligefrem småpenge.
Forudsigelserne fra den borgerligt-liberale tænketank bygger på, at Danmark fremover skal bruge fem procent af BNP på forsvar og sikkerhed – som statsministeren har tilsluttet sig via et forslag fra Natos generalsekretær, Mark Rutte. Det vil næsten fordoble den nuværende planlagte udgift, som ligger på 2,3 procent.
Cepos' beregninger viser, at de 5 procent svarer til en årlig regning på hele 83 milliarder kroner. Og så melder det uundgåelige spørgsmål sig: Hvem skal betale?
Ifølge Cepos' cheføkonom, Mia Amalie Holstein, er det urealistisk at finde alle pengene via nye skatter – især hvis man har noget imod at sprænge sit husholdsbudget.
“Hvis man vælger at finansiere hele oprustningen til 5 procent via skattestigninger, så vil det have store konsekvenser for danskernes privatøkonomi. For en arbejderfamilie med to børn vil det betyde en ekstra skatteregning på hele 50.900 kroner om året. For en tilsvarende funktionærfamilie, vil det koste hele 76.100 kroner,” siger hun til B.T.
Holstein vurderer, at de første 3,5 procent – altså cirka 37 milliarder kroner årligt – måske kan findes via råderummet frem mod 2030, især hvis det opjusteres. Men det sidste stræk op mod 5 procent bliver noget sværere.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som står Socialdemokratiet noget nær, ser dog helt anderledes på sagen. Ifølge deres cheføkonom, Sofie Holme Andersen, bør regeringen i stedet bruge det økonomiske råderum i sin helhed på oprustningen. Hun kalder det både nemt og realistisk og mener, at udgifterne i vid udstrækning kan dækkes på den måde.
Men hos Cepos vil man hellere undgå at lægge hele råderummet i våbenpuljen. Holstein advarer mod at stå uden økonomiske muskler, hvis Danmark rammes af uforudsete globale storme.
“Det er grundlæggende en sundere løsning i en usikker tid. På den måde kan vi både skaffe de penge, som vi har brug for til forsvaret, men også bruge muligheden for at styrke dansk økonomi strukturelt,” siger hun.
Hun peger blandt andet på, at man kunne genbesøge antallet af administrative medarbejdere i staten og trimme det til niveauet fra 2011 – en øvelse, der ifølge Cepos kan give 15 milliarder kroner. Og så er der SU’en, som hun mener, er noget rundhåndet i sammenligning med for eksempel Sverige.
