Billede af Søren Brostrøm afslører endnu en corona-brøler

Skrevet af Julie Møller

25/11/2020
Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Et helt bestemt billede af Søren Brostrøm afslører, at direktøren for Sundhedsstyrelsen ikke altid efterlever corona-reglerne.

Mest læste i dag

“Selvom man er direktør i Sundhedsstyrelsen, så kan man godt glemme reglerne ind i mellem.”

Sådan skrev vi tilbage i slutningen af oktober, hvor Søren Brostrøm havde glemt at spritte af under en tur i et fitnesscenter.  Medier kom i besiddelse af videoer, der viste, Søren Brostrøm i et fitnesscenter, hvor han flere gange glemte at spritte maskinerne af i fitnesscentret før og efter brug.  Det erkendte han.

Der er ingen tvivl om, at det er det rigtige at gøre, det ved jeg også godt. Der har jeg sikkert svigtet flere gange, men jeg har også strammet op. Så jeg vil bare sige, at jeg ved godt, det er svært, det vi beder folk om, det er også svært for mig,” forklarer han.

Det er åbenbart så svært for Søren Brostrøm at efterleve reglerne, at han igen er endt i en corona-brøler.  Det skriver Ekstra Bladet.

Kører i tog uden mundbind

Søren Brostrøm er nemlig blevet fanget på et billede, hvor han sidder i et DSB-tog uden mundbind. Det er dog uvist, hvornår billedet er taget. Men på billedet kan man ane en anden person med mundbind på. Derfor må det antages, at billedet er taget efter reglerne om, at man skal bære mundbind i offentlig transport, blev indført.

Sundhedsstyrelsen har på Facebook skrevet, at Søren Brostrøm “godt husker episoden. Det er rigtigt, at han kortvarigt ikke havde mundbind på i toget, men heldigvis kom togkontrolløren kort tid efter forbi og mindede ham om mundbindet.”

Herunder kan du se billedet af Søren Brostrøm uden mundbind i et DSB-tog.