Alting var bare nemmere dengang i 90’erne.
I stedet for en kompliceret iPhone havde de unge en tamagotchi, i stedet for YouTube lejede man VHS-film på tanken og stedet for sociale medier sendte man sedler rundt i skolen.
Og måske på grund af det svundne årtis enkelthed og drivende nostalgi er 90’er navne nu blevet populære igen. I hvert fald hvis man spørger brugerne af Mumsnet, der er Englands mest populære og benyttede website for forældre. Det skriver Metro.
På forældre-siden har en lang række mødre og fædre for nylig deltaget i en spørgeundersøgelse omkring børnenavne, og her viser det sig, at 1990’er navne er på vej tilbage.
Hos vores britiske naboer er det blandt andet navne som James, Charlotte, Daniel, Emma, Samuel og Hannah, der nu er blevet hot igen mere end 20 år efter, de senest var blandt de mest populære drenge- og pigenavne.
Hvorvidt denne trend også bliver populær i Danmark, kan kun tiden vise, men ofte plejer navnetrends at følges ad på tværs af landegrænser.
En ny opgørelse fra Danmarks Statistik, der stammer fra 6. juli i år, viser, at det mest populære pigenavn lige nu er Ida, mens det mest populære drengenavn er William.
Herunder kan du se top 10 over mest populære pige- og drengenavn (opgjort blandt børn født i 2017).
Pigenavne
- Ida
- Emma
- Sofia
- Ella
- Freja
- Josefine
- Alma
- Alberte
- Anna
- Agnes
Drengenavne
- William
- Noah
- Oscar
- Lucas
- Carl
- Oliver
- Victor
- Alfred
- Malthe
- Emil
Hvis 1990’ernes populære børnenavne også er på vej tilbage i Danmark, bør vi til gengæld forberede os på nogle lidt andre navne i de danske vuggestuer over de kommende år. Ifølge en opgørelse fra Københavns Universitet var de mest populære navne fra 1990-99 nemlig:
Pigenavne
- Camilla
- Julie
- Maria
- Louise
- Sarah/Sara
- Cecilie
- Sofie
- Line
- Anne
- Rikke
Drengenavne
- Rasmus
- Mathias
- Mads
- Christian
- Mikkel
- Frederik
- Jonas
- Kasper
- Martin
- Anders
Læs også
Pigenavne - Populære pigenavne følger ofte den trend, der er oppe i tiden. Mens nogle navne kommer og går, er der dog andre, der nærmest aldrig går af mode.
Drengenavne - Hvilke drengenavne er favoritter blandt danske forældre, og hvilke nordiske navne er mest populære? Her kan du se en række lister over de mest populære og mest særprægede danske navne til drenge.
Vikingenavne - Der findes et væld af vikingenavne, og mange af de navne vi giver vores børn i dag stammer fra vikingetiden. Frode, Erik, Troels, Leif, Bodil og mange andre. Listen er lang, og alle “sen”-endelser i vores efternavne er også fra den tid.