Brugte smart trick til at undgå beslaglæggelse af knallert: Politiet stod tilbage med lang næse

Skrevet af Mathias Madsen

17/05/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En mand gav forleden politiet en meget lang næse, da han med et smart trick undgik at få beslaglagt sin knallert.

Mest læste i dag

En meget beruset mand på knallert blev stoppet af politiet, som straks mistænkte ham for at køre spirituskørsel. 

Manden blev derfor anholdt og fik taget en blodprøve, som senere har vist, at han havde en vanvittig høj promille på 2,41.

Det betyder, at han ikke bare slipper med en bøde... eller det burde han i hvert fald ikke.

Det skriver Fyens Stiftstidende. 

Hvis man kører med en promille på mere end 2,0, er der nemlig tale om vanvidskørsel, og manden skulle derfor have beslaglagt sin knallert. 

Det var dog lettere sagt end gjort, og manden endte faktisk med ikke at få beslaglagt sin knallert.

Da politiet kom frem til mandens adresse, var han nemlig ikke længere i besiddelse af knallerten. I domsudskriftet fremgår det, at den formentlig var blevet solgt til en tredjepart. 

Det betød naturligvis, at politiet ikke kunne beslaglægge den, og manden slap derfor med en bøde på 2.500 kroner, som han tog imod.