Butikskæde siger stop: Vil ikke længere sælge populær vare

Skrevet af Henrik R

12/07/2020
Foto: Waldmo/Imago/Ritzau Scanpix
Foto: Waldmo/Imago/Ritzau Scanpix
Fra efteråret vil det ikke længere være muligt at købe varen i Aldi.

Dagens topnyheder

Hvis du går ind i en Aldi-forretning, så vil der mangle noget på hylderne, som du formentlig er vant til at se.

Aldi har meldt ud i en pressemeddelelse, at de fra efteråret kun vil sælge langsomtvoksende kyllinger i stedet for de såkaldte turbokyllinger, der bliver slagtet efter kort levetid.

Kyllingerne vil fremadrettet blive mærket med det statskontrollerede dyrevelfærdsmærke ‘Bedre Velfærd’ så man ikke er i tvivl om, hvad man får.

Aldi har valgt at træffe beslutningen efter, at Danpo, der er Danmarks største producent af kyllingeprodukter, valgte at udfase de hurtigtvoksende turbokyllinger. Dette begyndte de med i april.

En turbokylling er en...

En turbokylling kan vokse fra 50 gram til over to kilo på blot fem uger, og derfor er levetiden for disse kyllinger ganske korte. De er blevet kritiseret af mange dyrevelfærdsorganisationer, fordi de i høj grad sælges i supermarkeder.

Dyreværnsforeningen Anima glæder sig over, at Aldi springer over turbokyllingerne, men de håber også, at Rema, Føtex og Kvickly vil gå i samme retning. Det fortæller deres kommunikationschef Thorbjørn Schiønning ifølge pressemeddelelsen.