Carsten Graff er forfatter af over 20 bøger, som primært omhandler emner der er tabubelagte. Derudover har han også været sexsurrogat og kalder sig selv for tabu-filosof.
Den 27 februar var tilsyneladende en glædensdag for den danske forfatter - for der kunne han nemlig meddele at han var testet positiv for Covid-19. Og det har ikke været en nem rejse, for at blive smittet.
Faktisk har han været i både Danmark, Sverige, England, Spanien og Brasilien for at opnå en positiv test.
Det har involveret at spise med fingrene, gå på mange dates, spise på menneskefyldte cafeer, sygebesøg hos smittede - og ikke mindst en masse kys og kram med alle der bød sig.
Faktisk har Carsten direkte jagtet coronavirussen og er rejst efter hvor der var flest smittede og døde af virussen - alligevel skulle det tage ham 11 måneder. Men den 27. februar kunne han dele den "glade nyhed" på sin Facebook-profil.
"ENDELIG BLEV JEG SMITTET Hvem har lyst til at tilbringe deres liv i uvished om hvorvidt en virus der er spredt over hele planeten en dag vil indhente dem og slå dem ihjel? Alle virus muterer hvilket betyder at man for at være beskyttet bliver nødt til at tage jævnlige vacciner. Ud over dette skal man være nervøs for at trække vejret, for at kramme andre mennesker eller for eventuelle skader fra vaccinerne. Spørgsmålet er hvor meget stress, forringet livskvalitet og tabt liv vil det koste. For mit vedkommende foretrækker jeg afklaring – jo før jo bedre. Da coronavirus ankom til Danmark tænkte jeg derfor kun én ting: ”Hvor kan jeg blive smittet?”