Rystende påtale om DR er dukket op.
Lige nu læser andre
Tre børn under 13 år stod på scenen foran et begejstret publikum under årets MGP Tour – men uden den nødvendige godkendelse fra myndighederne. Det har nu udløst en påtale til Danmarks Radio fra Arbejdstilsynet.
Den pågældende optræden fandt sted 29. marts i Jyske Bank Arena i Odense, som en del af den landsdækkende MGP-turné. Her havde DR ikke sørget for at indhente arbejdstilladelser til tre af de optrædende børn, hvilket er et lovkrav for scenearbejde i den aldersgruppe.
Brud på arbejdsmiljøloven
Det fremgår af en tilsynsrapport, som Arbejdstilsynet har udarbejdet, og som KøbenhavnLIV har fået aktindsigt i. Rapporten konkluderer, at DR har overtrådt arbejdsmiljøloven ved ikke at sikre de korrekte tilladelser.
Læs også
DR slipper dog for yderligere konsekvenser, da turnéen nu er afsluttet, og optrædenerne ikke længere finder sted. Arbejdstilsynet har derfor valgt blot at udstede en påtale, som DR nu er forpligtet til at informere sine ansatte om.
DR erkender fejlen
Hos Danmarks Radio anerkender man fejlen og beklager hændelsen.
“Vi overså desværre at indhente arbejdstilladelser på tre børn. Det er vi selvfølgelig meget ærgerlige over,” udtaler Niels Ammitzbøll, underdirektør i DR, til mediet.
Den årlige MGP Tour strakte sig over otte byer fra 2. marts til 12. april, og det var under stop i Odense, at reglerne blev overtrådt.