Christian Eriksen med stort overskud da han talte om sit kollaps

Skrevet af Henrik R

134 uger siden

|

18/10/2021
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En holdkammerat fortæller, hvordan Christian Eriksen med stort overskud fortalte om hjertestoppet under EM.

Dagens topnyheder

Det er nu mere end fire måneder siden, at en hel nation holdt vejret og bad til, at landsholdsspilleren Christian Eriksen ville rejse sig op efter sit kollaps under EM-slutrunden i Danmark.

Heldigvis så kom Christian Eriksen hurtigt til bevidsthed, og han kunne dermed fragtes ud af Parken på en båre, hvorefter han blev kørt til rigshospitalet for yderligere undersøgelser.

Mange ting har sidenhen været skrevet om Christian Eriksens helbred og fremtid indenfor fodbold, og nu sættes der igen ord på kollapset. 

Denne gang er det fra Christian Eriksens holdkammerat i Inter Milan, Alessandro Bastoni, der til Own Goals Twitch-kanal fortæller, hvordan Christian Eriksen selv fortalte om hjertestoppet, da han var forbi sin klub.

Bastoni fortæller, at Christian Eriksen fortalte om hele episoden med stort overskud, og endda selv kunne gøre grin med det:

“Han beroligede os allesammen. Han fortalte, at han havde det godt, og at han kun sov i fem minutter,” fortæller Bastoni til Twitch-kanalen ifølge mediet Sport.es

Den italienske Inter Milan-spiller fortæller også, at spillerne i klubben havde været meget bekymrede forud for Eriksens visit, men at hans overskud gjorde en stor forskel.

Christian Eriksens fodboldmæssige fremtid er fortsat ikke på plads, og Christian Eriksen har foruden beskeder gennem DBU ikke selv udtalt sig til medierne.