Coca Cola med stor ændring: Populær sodavand erstattes

Skrevet af Henrik R

30/01/2023
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
I dag melder Coca Cola ud, at der kommer en større ændring.

Dagens topnyheder

Efterspørgslen på sukkerfrie produkter er stigende, og den 30. januar får den danske dagligvarehandel en ny sukkerfri sodavand på hylderne.

Den nye Fanta Lemon No Sugar overtager pladsen fra den velkendte Fanta Lemon, der udgår af sortimentet. Udskiftningen sker for at give de danske forbrugere flere sukkerfri valgmuligheder for at imødekomme den stigende efterspørgsel på sodavand uden tilsat sukker.

"For meget sukker er ikke godt for nogen. Og det er bestemt ikke vores anbefaling, at man skal indtage mere sukker, end hvad Sundhedsstyrelsen og verdenssundhedsorganisationen WHO anbefaler. Derfor er vores strategi globalt at reformulere vores opskrifter og lancere et bredt og smagfuldt sukkerfrit sortiment til supplement af vores sukkerholdige velkendte og højtelskede brands. På globalt plan har vi siden 2017 fjernet hele 600.000 tons sukker," siger Annette Spanggaard, public affairs, kommunikations- og CSR-direktør hos Coca-Cola Danmark og fortsætter: "Vi markedsfører derfor også primært de sukkerfrie varianter, men aldrig sodavand til børn under 13 år. Derfor finder man heller ikke vores produkter på skoler noget sted i verden."

For at støtte forbrugere i ønsket om flere sukkerfrie drikkevarer, er den gode smag afgørende, mener Coca-Cola Company. I den nye Fanta Lemon No Sugar er der for eksempel derfor tilføjet ægte citronsaft for at få den velkendte, friske smag af citron.

Den nye Fanta Lemon No Sugar har i læskedrikvirksomhedens sukkerfrie sodavandskategori blandt andet følgeskab af Coca-Cola Zero Sugar, Coca-Cola Zero Sugar Cherry, Fanta Orange Zero Sugar, Coca-Cola Zero Sugar Lemon, Sprite Zero Sugar og Coca-Cola Zero Sugar Koffeinfri.

Fanta Lemon No Sugar kommer i 500ml rPET-flasker og 1,5L PET-flasker i genanvendt plast