Dårlig nyt til særlig del af Danmark: Hæver prisen på fjernvarme

Skrevet af Mathias Nielsen

26/07/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Det er en prisstigning på 15 procent, lyder det.

Dagens topnyheder

2022 har langt fra været et sjovt år for danskernes pengepung. Efter et par år med en masse restriktioner og nedlukninger, var der ellers rigeligt at tage af fra danskernes opsparing.

De penge, som formentlig skulle være gået til gode oplevelser og måske endda ferie, er for mange familiers vedkommende blevet brugt på at holde stilstand i husholdningen.

Den nuværende inflation kan nemlig mærkes mange steder. Det er alt fra at handle ind, tanke bilen og til at tænde for radiatoren. Alt er steget voldsomt, særligt efter krigen i Ukraine brød ud for fem måneder siden.

Flere steder har diverse varmeforeninger varslet prisstigninger, og nu følger en ny virksomhed trop.

TREFOR hæver nemlig prisen på fjernvarme med 69 kroner pr. MWh fra 1. august for sine kunder i Trekantsområdet. Det er en stigning på 15 procent.

For en standardkunde med et årsforbrug på 18,1 MWh udgør stigningen 650 DKK inklusive moms for resten af året, lyder det ifølge TREFOR.

TREFOR forklarer, at den kommende prisstigning skyldes stigende råvarepriser hos TVIS, som leverer varmen til TREFOR. Prisstigningen ærgrer infrastrukturdirektør i TREFOR Charles Nielsen:

”Vi er til for at levere så billig og effektiv fjernvarme som muligt, så vi har sikret os, at vi hæver priserne på et veldokumenteret grundlag. Men set i lyset af de øvrige prisstigninger i forsyningsområdet, så er det forståeligt, at det også gælder de råvarer, som TVIS anvender. Det har så den konsekvens, at vi må hæve prisen,” siger Charles Nielsen i en pressemeddelelse.