Dårligt nyt til alle vinelskere: Derfor skal du ikke tage den gode vin med hjem fra ferie

Skrevet af Marie Vang

30/11/2017
Flyets vibrationer kan ødelægge din vin.
Flyets vibrationer kan ødelægge din vin.
Har du også undret dig over, hvorfor vinen altid smager bedre sydpå?

Mest læste i dag

Du er netop hjemvendt fra en dejlig eksotisk ferie fra de varme lande efter i to uger at have fyldt maven med lækker mad og delikate vine.

For at bevare lidt af feriens sødme i kolde Danmark har du naturligvis gemt en flaske vin i kufferten, som skal nydes en kold vinteraften foran pejsen.

Selvom det lyder som en god og ikke mindst tiltalende idé, at gemme en flaske vin i kufferten, så skal du måske overveje at lade flasken blive sydpå.

I hvert fald hvis du rejser med fly.

Flyets vibrationer vil nemlig ødelægge vinens smagsnuancer. Derfor vil din yndlings vin fra ferien smage ganske anderledes, når først du åbner den hjemme på sofaen.

Den internationale vinkonsulent, Roy Moorfield, udvikler de vine, som flypersonalet serverer i luften. Han ved derfor om nogen, hvilke konsekvenser flyets vibrationer har for vinenes smagsnuancer.

Da Roy Moorfield startede som vinkonsulent for flyselskaber Cathay Pacific, opdagede han hurtigt, at det var nyttesløst, at vurdere vinene på fast grund. Havde han forud for en flyvetur valgt en god vin, smagte den helt anderledes, når først den blev serveret oven over skyerne.

Flyets micro-vibrationer forstyrrer nemlig vinens balance af surhed, frugt og garvesyre:

- Når flyene vibrerer ryster det vinen. Vinen består af smagsmolekyler, som enten er meget tætte, og derved kan modstå rystningen, eller knapt så tætte og derved nemmere rystes fra hinanden. Rystes de fra hinanden, bliver smagen let kedelig, forklarer Roy Moorfield til The Sun.

Enkelte vine kan altså bedre modstå flyets vibrationer. Skal du derfor have en vin med hjem fra ferien, så vær bevidst om, hvilken vin du vælger.

Chardonney, Shiraz, Sauvignon og Merlot klarer sig som regel godt på flyveturen, men de vil dog kun ganske sjældent, smage præcis som de gjorde på ferien.

Undgå dog helst Pinot noir, da disse vine er meget skrøbelige og let mister smag.

Hvis du ønsker at øge chancerne for, at vinen skal smage præcis som den gjorde i varmen, så opfordrer Roy Moorfield til, at du lader vinen vente i mindst seks måneder, før du åbner den. Hvis altså du kan.

Læs også: Derfor skal du altid putte dine nylonstrømper i fryseren