Dagplejemor nægtede at passe flygtningebarn - nu har komunen fyret hende

Ane Sørensen

397 uger siden

|

29/11/2016
Indland
Arkivfoto: Polfoto/Janus Engel
Arkivfoto: Polfoto/Janus Engel
En kvindelig dagplejer er blevet afskediget, fordi hun ikke ville passe et flygtningebarn.

Dagens topnyheder

Thisted Kommune har afskediget en dagplejemor, fordi hun afviste at tage imod et flytningebarn, som var blevet anvist til en plads hos hende.

Det skriver Nordjyske.

Kjeld Klarborg Eskildsen, som er leder af den kommunale dagpleje, bekræfter sagen. Han kan ikke udtale sig om den konkrete personalesag, men siger til Nordjyske:

- Vi har et værdigrundlag, hvor der står, at vi skal søge et tillidsfuldt samarbejde med forældrene. Vi vil kendes for at være fordomsfri og respektere forskellige værdier og normer.

- Så kan jeg selvfølgelig ikke acceptere, hvis en medarbejder undsiger det værdisæt.

Kjeld Klarborg Eskildsen vurderer, at det ville ødelægge dagplejens ry som et professionelt dagtilbud, hvis det forlyder, at det var okay at takke nej til et barn på baggrund af dets etnicitet.

Fagforbundet FOA Thisted-Morsø, som organiserer dagplejerne, vurderer over for Nordjyske, at fyringen ikke kan betegnes som uberettiget.