Kamille Isaksen
Daniel Rye ville ønske, at han kunne ændre én ting ved mødet med gidseltageren.
At se sin fortid i øjnene kan være en livsomvæltende beslutning.
For nogle handler det om forsoning, for andre om at genvinde kontrollen over et traume, der aldrig helt slipper sit greb.
For fotojournalisten Daniel Rye blev et møde i USA en konfrontation med det mørkeste kapitel i hans liv og samtidig en anledning til eftertanke.
I 2022 rejste Daniel Rye til USA for at møde Alexanda Kotey, en af de mænd, der holdt ham fanget under gidseltagningen i Syrien.
Kotey sad på det tidspunkt fængslet af de amerikanske myndigheder og stod over for en livstidsdom.
Sammen med sin ven Pierre Torres fik Daniel Rye mulighed for at se sin tidligere gidseltager i øjnene. En beslutning, han tøvede længe med at træffe.
Ville ønske han kunne ændre én ting
Han fortæller i det seneste afsnit af TV2 Østjyllands podcast ‘Uformelt‘, at han oprindeligt havde sagt nej til mødet.
Frygten var for stor, og minderne for voldsomme. Først da Pierre Torres besluttede sig for at tage afsted, fandt Daniel Rye modet til at tage med.
Alligevel blev stemningen i rummet lettere, end han havde forestillet sig.
Da de satte sig over for Kotey og smed jakkerne, bar Pierre Torres en T-shirt fra Mauritius.
Ifølge Daniel Rye fungerede den som en uventet ventil midt i alvoren.
“Det er den største fuckfinger, jeg kan forestille mig at give til et menneske, man ved aldrig kommer ud igen. Der savnede jeg virkelig min egen dumme Tenerife-T-shirt,” fortæller Daniel Rye ærligt.
I dag ville han ønske, at han havde gjort netop dét anderledes.
En lille gestus, der kunne have givet ham følelsen af at tage det sidste ord tilbage.
