Danmark indtager en høj placering i det interne regnskab over antal førstepræmier vundet i Eurojackpot.
Lige nu læser andre
Det er ikke lang tid siden, at en dansk Eurojackpot-kupon kunne indbringe den heldige køber mere end 700 millioner danske kroner.
Alligevel er førstepræmien lige nu 657 millioner kroner.
Og den næste vinder kan meget vel vise sig at være en dansker, for Danmark indtager nemlig en høj placering i det interne regnskab over de lande, hvor flest kuponer har vundet førstepræmien.
Læs også
”Vi kan mærke, at interessen for Eurojackpot stiger i takt med, at puljen nærmer sig maksimum på utrolige 750 millioner kroner – det gælder ikke kun ude blandt vores kunder, men også herinde hos Danske Spil, hvor vi venter i spænding på, at puljen bliver udløst,” siger Malene Mølgaard, som er administrerende direktør i Danske Lotteri Spil.
Eurojackpot så dagens lys i marts 2012, og på de 10 og et halvt år har en dansk kupon 10 gange vundet førstepræmien.
Det er et tal, som kun bliver overgået af Tyskland, som har vundet førstepræmien hele 57 gange og Finland, som har været heldige 21 gange.
Dog overhaler Danmark nabolandet Tyskland, hvis man kigger på antal indbyggere pr. vinderkupon.
De 10 danske førstepræmier svarer nemlig til, at mens tyskerne i runde tal har vundet en førstepræmie per 1,5 millioner indbyggere, så går der under 600.000 danskere på en førstepræmie herhjemme.
Den flotte, danske statistisk vækker også stor glæde hos Danske Spil, som i Danmark er ansvarlig for Eurojackpot.
”Vi kan godt lide at finde klaphatten frem, hver gang en dansker vinder en af de helt store præmier. Vi elsker, at vi jævnligt deler millioner af kroner ud til idrætsforeninger og andre, der bruger vores overskud til at gøre noget godt for danskerne – men det kan altså også noget, når vi får lov til at fortælle en enkelt dansker, at vedkommende pludselig er blevet mangemillionær,” siger Malene Mølgaard.
Førstepræmievindere fordelt på lande:
Tyskland: 57
Finland: 21
Danmark: 10
Norge: 7
Spanien: 6
Sverige: 6
Polen: 5
Ungarn: 3
Italien: 3
Slovenien: 3
Holland: 2
Tjekkiet: 2
Litauen: 1
Slovakiet: 1
Kroatien: 1