Dansk par ‘glemte’ at flyve hjem fra drømmeferie - nu vil de have kompensation af rejseselskabet

Skrevet af Ane Sørensen

21/11/2017
Foto: Shutterstock (genrefoto)
Foto: Shutterstock (genrefoto)
En eksotisk rejse endte i foråret med at blive en dyr fornøjelse for et dansk par, da de ikke kom med det rigtige fly hjem.

Mest læste i dag

En rejse til Zanzibar i Tanzania i foråret endte med at blive en vældig dyr fornøjelse for et dansk par, da de pludselig stødte på nogle uforudsete udgifter.

Ferien endte nemlig ikke helt, som parret havde forestillet sig, at den ville gøre.

Det skriver svenske Expressen.

Da de nåede hjemrejsedatoen den 23. marts 2017, havde parret angiveligt glemt, at det var blevet tid til deres hjemrejse. Derfor mødte de op i lufthavnen dagen efter, at de skulle have været på et fly hjem til Danmark.

På afrejsedagen sagde receptionisten, at vi skulle betale 70 dollar for at have værelset frem til klokken 23, hvilket vi syntes, var underligt, skriver parret i deres anmeldelse.

- Det var først om aftenen det gik op for os, at noget ikke hang sammen. Da vi kiggede på datoen på vores rejsedokumenter, indså vi, at vi egentlig skulle have været på vej hjem på det tidspunkt.

- Parret mener, at det var rejsebureauets guide, som var skyld i misforståelsen. Han skulle have ifølge dem have oplyst, at de havde den samme afgangstid som nogle andre rejsende, der først skulle hjem dagen efter. 

Men ifølge rejseselskabet Afrika-safari-dk passer det simpelthen ikke, at guiden havde givet parret de forkerte oplysninger:

- Det er ganske enkelt ikke sandt, at guiden gav dem fejlagtig information om flyvetiderne. Guiden har ikke den information. Han er ansat på kontoret og har ansvar for ind- og udtjekning af gæsterne, lyder det i en udtalelse fra bureauet. 

Rejsebureauet hævder desuden, at en taxa forgæves ventede på parret uden for hotellet den 23. marts 2017, da chaufføren ikke kunne finde dem.

Da parret opdagede fejlen, ringede de til bureauet for at at booke billetter til et nyt fly. I alt skulle turen have kostet parret 57.080 danske kroner. Efterfølgende krævede de 20.000 kroner i kompensation, hvoraf de 9.000 skulle være erstatning for deres flybilletter. 

Forvirringen omkring parrets hjemtur var ikke deres eneste klagepunkt i forhold til den eksotiske ferie. De havde blandt andet bestilt en privat hytte ved vandet, men det viste sig, at der var fuldt booket. 

Manden havde en funktionsnedsættelse, der gjorde det vanskeligt for ham at gå ned fra anden sal, hvor parret endte med at få et hotelværelse.

Som et plaster på såret for de fuldt bookede hytter blev parret opgraderet til all-inclusive. Da de ikke syntes, dette var tilstrækkeligt, forlangte de 10.000 kroner.

- Vi er klar over, at I ikke ønskede at bo på det hotel, og at I føler, at vi ødelagde jeres uge. Det er ikke sådan, vi vil have, at vores gæster skal have det. Men vi plejer at opgradere til det dyrere hotel med højere standarder, hvis noget går galt, lyder det fra rejsebureauet.

Det endte med, at parret fik delvis medhold i sagen. Afgørelsen faldt sådan ud, at parret burde have kigget på deres afgangstiderne for deres fly, men at hotelbyttet ødelagde deres rejse. Derfor skal rejsebureauet betale 5.000 kroner i erstatning til parret.

8 triste tegn på at I slet ikke passer sammen i dobbeltsengen