Dansk virksomhed: Giver de ansatte firedages weekender

Skrevet af Julie Møller

08/07/2020
Modelfoto fra Shutterstock.com
Modelfoto fra Shutterstock.com
Nu skal de ansatte kun arbejde tre dage om ugen, før de kan gå på weekend.

Dagens topnyheder

For mange danskerne har de seneste måneder budt på store omvæltninger. Corona har både påvirket det private, men i høj grad også arbejdslivet.

Hjemmekontor er blevet det nye sort, men der er virksomheder, hvor de ansatte har været nødt til at møde op. Her har en af løsningerne været at arbejde på skift, så knap så mange ansatte har skulle møde ind på samme tid. 

Det gør sig bl.a. gældende hos virksomheden KKI Plast i Vejle. Det skriver DR.dk

Under coronakrisen valgte virksomheden at opdele de ansatte i to hold, hvilket betød en arbejdsuge på tre dage. 

Flemming Juhler, der er ejer og administrerende direktør i KKI Plast, har længe været fan af ideen om denne opdeling af ugen.

Det krævede dog en corona-krise, før de ansatte var med på ideen.

Forlænget weekend igen og igen

En tredages arbejdsuge betyder nemlig, at de dage, hvor de ansatte er på arbejde er noget længere end de er vant til. 

Før corona hed arbejdstiden fra 8.00 - 16.00.

Nu møder de ansatte ind klokken 04.00 og går klokken 16.00. 

De har 12-timers vagter, og selvom det har krævet tilvænning, og der i startern var en del skeptiske miner, så er de ansatte, som DR har talt med, glade for ændringen. 

Flemming Juhler, der også før krisen var lun på ideen om denne arbejdsstruktur, oplever også en arbejdsplads, hvor tingene fungerer.

“Vi har fået lidt mere fleksibilitet. Vi har 12 timer hver dag, som vi ved, at der er folk på. Samtidig giver det også en ro for vores medarbejdere, fordi de kan se, hvordan dagen skal forløbe fra de møder ind. Oven i det kan vi faktisk køre 30 procent mere igennem på de samme folk, uden at de føler sig stressede, siger han til DR.

Kunne du tænke dig en arbejdsuge, der så sådan ud? 3 længere arbejdsdage og 4 fridage?