Skal du nå at spille med?
Lige nu læser andre
Sidste år blev 27 danskere på én aften forvandlet til påskemillionærer.
Nu gentager Danske Spil succesen og skruer igen op for påskestemningen med 25 ekstra præmier á 1.000.000 kroner – oveni de normale puljer og Millionærchancen.
”Det er måske lidt tidligt at sige, at en ny tradition har bidt sig fast allerede efter et år, men det er det, vi oplever. Der var en helt særlig stemning omkring trækningen, og vi var slet ikke i tvivl om, at Det Store Påske Lotto skulle vende tilbage i år,” siger Malene Mølgaard, administrerende direktør i Danske Lotteri Spil, som står bag Lotto.
I år betyder det, at der igen er 25 ekstra millioner i spil blandt alle spillede rækker til trækningen 2. påskedag.
Sammen med de to faste vindere af Millionærchancen er der dermed hele 27 garanterede millionærer på én aften, ligesom der også er alle de andre gevinster, der hører med til en Lotto trækning.
Læs også
En millionbyge midt i påskeferien
Påsken er for mange danskere forbundet med traditioner, samvær og et pusterum fra hverdagen.
Ifølge Danske Spil er det netop derfor, at en ekstraordinær Lotto-trækning passer naturligt ind i helligdagene.
”Lotto har samlet danskerne lørdag efter lørdag siden 1989. Med Det Store Påske Lotto har vi skabt et ekstra samlingspunkt i en højtid, hvor mange alligevel er samlet med familie og venner. Det er noget særligt at vide, at der på én aften bliver skabt mindst 27 nye millionærer,” siger Malene Mølgaard.
Lotto har været en fast del af danskernes weekend i mere end tre årtier, og påsketrækningen repræsenterer en sjældenhed: Det er kun sket få gange i historien, at en ordinær Lotto-trækning ligger på en mandag.
Der kan spilles med om de mange millioner helt frem til kl. 20.00 2. påskedag.