Forside Indland Danske supermarkeder kommer til at ændre sig permanent

Danske supermarkeder kommer til at ændre sig permanent

Danske supermarkeder kommer til at ændre sig permanent
Foto: Gonzales Photo Nikolaj Bransholm/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix

Selv når coronavirussen ikke længere hærger, så vil man fortsætte med flere af corona-tiltagene i supermarkederne.

Efter de første smittetilfælde af coronavirussen var sket i Danmark, gik der ikke mange dage, før supermarkeder begyndte at indføre forskellige tiltag. De tre tiltag vi stort set allerede har vænnet os til, er, håndsprit i butikkerne, mærkater på gulvene der beder folk om at holde afstand samt plexiglas foran de ansatte.

Når coronavirussen på et eller andet tidspunkt ikke længere er her, så vil flere af tingene forsvinde, men mindst to af tiltagene er dog kommet for at blive. Det beretter flere Supermarkeder om i dag.

Det vil de gøre permanent

Hos Dagrofa der driver butikkerne, Meny, Letkøb, Min Købmand og Spar-forretningerne, vil man benytte sig permanent af håndsprit i butikkerne, selv når coronaen er væk. Det vil man gøre for at øge danskerne håndhygiejne.

Hos Coop der blandt andet driver Fakta, Kvickly, Brugsen og Irma, vil man gå skridtet videre, og der nøjes man ikke blot med at beholde håndsprit i butikkerne, der vil man også beholde de mærkater på gulvet, da det bidrager til en  bedre køkultur.

“Markeringerne på gulvet har også været en stor succes. Det fungerer virkelig godt i forhold til køkultur, så det bliver også ude i butikkerne. Vi har lige bedt alle vores butikker om at bestille friske mærker, hvis dem, de har, er ved at blive utydelige,” lyder det fra Lars Aarup, der er analysechef i Coop til B.T.

Hvad tænker du om, at der selv efter corona vil fortsætte med at være de ovenstående tiltag?

 

Ads by MGDK