Danskere med denne indkomst kan få 10.000 kroner ekstra

Skrevet af Henrik R

07/06/2020
Foto: Michael Bager/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix
Foto: Michael Bager/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix
Lige knap 3.3 millioner danskere vil kunne glæde sig med 10.000 kroner ekstra til sommer, hvis et forslag fra Enhedslisten føres igennem.

Dagens topnyheder

Hvis et forslag fra Enhedslisten bliver ført igennem, så vil en stor del af den danske befolkning kunne glæde sig over, at de får 10.000 kroner mere at lege med.

Enhedslisten skriver i en pressemeddelelse, at de vil give danskere med lave og almindelige indkomster en sommercheck på intet mindre end 10.000 kroner.

Årsagen skal være, at danskerne så vil øge deres forbrug, og det vil gerne en hurtig og effektiv indsprøjtning til økonomien.

Så meget må du maksimum tjene

Kravet for at få 10.000 kroner er, at man er udeboende, og at man ikke tjener mere end 32.000 kroner før Skat om måneden.

“Det har været en hård tid i Danmark. Med en skattefri sommercheck kan vi sætte gang i økonomien, og samtidig kan vi give danskerne en hjælpende hånd til en bedre sommer. Det synes jeg ærlig talt, de har fortjent,” fortæller Rune Lund, der er finansordfører hos Enhedslisten, der fortsætter:

“Hvis vi giver en skattefri sommercheck til alle, der tjener op til cirka 32.000 kroner om måneden før skat, er det forventeligt, at over tre millioner danskere kan gå ud i sommerlandet og bruge lidt ekstra,” fortæller han.

Enhedslisten skriver, at forslaget vil koste omkring 30 til 35 milliarder kroner, og det vil nå ud til cirka 3.3 millioner danskere.