De vandt X Factor med Thomas Blachman: Nu har chokerende detaljer om tårer og drama bag kulisserne set dagens lys

Skrevet af Emil Martesen

21/05/2023
Foto: James Alexander Thisted/Ritzau Scanpix
Foto: James Alexander Thisted/Ritzau Scanpix
Nu har Mille delt ærlige ord i kølvandet på X Factor-sejren, der må siges at have været noget af en følelsesmæssig rutsjebanetur.

Dagens topnyheder

I år var det Simon Kvamms unge juveler, Rosel, der løb med alle overskrifter, da de endte øverst på sejrsskamlen. 

Men siden da skal tiden spoles et godt stykke tilbage - nærmere bestemt 2018 - før det var en gruppe, der trak det længste strå. 

Og de garvede X Factor-entusiaster kan nikke genkendende til, at gruppekategorien ikke altid har været at skrive hjem om. 

Derfor har som oftest mundet ud i, at dommerne selv har sammensat en række grupper med solister, der måtte sande ikke at have gået videre i deres egen kategori. 

Og tilbage i 2018 var det ingen undtagelse, da hele X Factors Thomas Blachman stod i spidsen for gruppekategorien. 

Det lykkedes også Thomas Blachman at få sammensat den helt rigtige gruppe, som tilbage i 2018 og stadig den dag i dag kan kalde sig vindere af det evigt populære program X Factor. 

Men selvom det så sådan ud, så var alt ikke helt som det så ud på TV. 

Det lægger Mille fra gruppen Place On Earth ikke skjul på i en video på YouTube

Her løfter hun blandt andet sløret for, at gruppen var ret forskellige: 

“Vi var meget forskellige, Andreas var 22, jeg var 17 og Katrine var 19. Så der var et lille aldersspænd, siger hun og fortsætter: 

“Jeg var ret irriterende, tror jeg - det tror jeg i hvert fald også, Andreas syntes. Vi var meget uenige om mange ting”. 

Men det stopper ikke her. 

For selvom de var uenige om en række ting, så er der en enkelt episode, der står klarer end noget andet for Mille: 

“Der var nogle ting, vi skulle finde ud af, som hvordan vi skulle stå. Der kan jeg huske, at i den situation, var Andreas sådan: "Nå, men Katrine skal jo stå forrest, for hun er pænest". Katrine er jo gudesmuk, ingen tvivl om det, men jeg var jo sådan en usikker 17-årig, så jeg var sådan: "Hvad sagde du?"” fortæller Mille og tilføjer: 

“Måske, det var for sjov, men jeg kendte ham ikke så godt, jeg kendte ikke nogen derude så godt, så jeg gik ud på toilettet og græd. Det var måske ikke så elegant håndteret, men jeg kan huske, at Thomas (Blachman, red.) var sådan: "Gå ud og sig undskyld!"”. 

Til HER&NU nikker Andreas og genkendende til episoden: 

“Det var ikke den bedste kommentar, jeg har leveret i mit liv, vil jeg gerne indrømme, men min tanke var, selvom Mille nok mere faldt i min smag, havde Katrine det mere klassisk smukke udseende af os alle tre, og derfor skulle hun have æren af at stå forrest/i midten. Så det var ikke rettet mod Mille, selvom jeg nok burde kunne regne ud, af det kunne blive opfattet sådan. Ikke min første og sidste fejl”. 

Han benytter samtidig lejligheden til at dele lidt ærlige ord om gruppearbejdet: 

“Det er rigtigt at, at vi havde en del kunstneriske uenigheder, og at Blachman tenderede mod at favorisere mine idéer, og det skabte tildels en afstand mellem mig og Mille, måske også Katrine. Øv bøv, beretter Andreas”.