Inden længe kommer din mobil til at hyle.
Men du skal ikke bekymre dig.
Sådan lyder meldingen i en pressemeddelelse fra Rigspolitiet.
For selvom det langt fra er første gang, at Rigspolitiet og Beredskabsstyrelsen tester testvarslingskanalerne den første onsdag i maj klokken 12.00, så er det helt nyt, at du i år får du en testadvarsel via din mobiltelefon.
Laila Reenberg, direktør i Beredskabsstyrelsen, lægger heller ikke skjul på, at de gør det for at nå så bredt ud som muligt:
“Vi tester varslingskanalerne for at sikre, at de virker, som de skal, og at folk er trygge ved dem. Det er første gang nogensinde, at vi tester ‘S!RENEN’. Vi bestræber os på at komme så bredt ud som muligt med information om testen, så vi ikke skaber unødig bekymring, når mobiltelefonerne begynder at larme”.
Og politiinspektør i Rigspolitiet, Bo Samson, løfter da også sløret for, at det er et godt supplement til det nuværende varslingssystem:
“Med S!RENEN får vi en ny kanal at varsle borgerne på i tilfælde af akutte situationer i et område, hvor vi har brug for borgernes opmærksomhed og handling. Det er et godt supplement til det nuværende varslingssystem, da myndighederne med S!RENEN kan nå ud med præcis varsling og handlingsanvisende budskaber til relevante borgere”.
Pressemeddelelsen bruger samtidig lejligheden til og understrege sort på hvidt, at du ikke behøver gøre noget i forbindelse med testen.
Modtog du ikke en test-advarsel via S!RENEN?
Men hvis du var blandt dem, som ikke modtog test-advarslen, selvom din telefon var tændt, kan det hænge sammen med typen af din mobiltelefon/styresystem.
På forsiden af brs.dk og sirenen.dk finder du fra onsdag 3. maj kl. 12.00 et link til et kort spørgeskema med spørgsmål om testen af S!RENEN. Du kan hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Det vil vi sætte stor pris på.