Dennis' kat overdænget med blå maling

Skrevet af Nicolai Busekist

02/05/2021
Foto: Privat/Facebook
Foto: Privat/Facebook
Dennis har i et opslag på Facebook delt et billede af sin kat, der er blevet ramt af blå maling. Han ved ikke, hvem gerningsmanden er.

Dagens topnyheder

Dennis Neck Beck har på Facebook delt to billeder af sin kat, der er blevet malet med blå spraymaling. I opslaget udtrykker han sin harme og vrede over, at nogen kan finde på at gøre sådan noget ved en kat.

I sit opslag skriver Dennis, at hans kat, der har navnet Max, heldigvis nåede at lukke sine øjne, inden han blev spraymalet med blå maling. 

Herudover skriver han også, at han selv bor på Ørnevej i Store Merløse. Han giver ikke udtryk for, at han ved, hvor det er sket henne. Dog skriver han, at han meget gerne vil tale med vedkommende, der står bag angrebet på Max – og at vedkommende er velkommen til at kigge forbi. 

I samme opslag skriver han også, at han meget gerne vil høre fra folk, der potentielt kan have viden om, hvem det er, der står bag angrebet med spraymaling på Max. 

Meldt til politiet

I opslaget skriver Dennis Neck Beck også, at de har været en tur forbi dyrlægen, hvor de fik at vide, at han desværre har fået maling i øjnene. Denne maling skal de forsøge at få ud af øjet med skylning.

Desuden skriver han, at det er tydeligt, at der er tale om spraymaling, eftersom det ikke er muligt at få det af med vand. 

I kommentarfeltet skriver Dennis, at han har valgt at melde det til politiet. Han fortæller også, at han har informeret politiet om, at Max ikke har været spærret inde på egen matrikel. At han ikke har været det, gør dog ikke dyremishandling lovligt. 

Han udelukker samtidig, at det ikke kan være Max, der er kommet til at løbe ind i en spand maling, som flere personer har spurgt om i kommentarfeltet. 

"Nej, det er ikke Max, der er rendt ind i en spand maling, men derimod en ganske bestemt type markeringsspraymaling," skriver han. 

Til slut skriver han, at Max – efter omstændighederne - er OK, og at han nok skal klare den. Han runder også af med at skrive, at han altid har været blind på højre øje.