Derfor skal du ikke bremse op ved fotofælder

Skrevet af Emil Martesen

06/01/2024
Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk
Nu står det sort på hvidt, at du som bilist ikke skal bremse op ved fotofælder.

Dagens topnyheder

Det er nok de færreste, der ikke kan nikke genkendende til at bremse hårdt op i bestræbelserne på ikke at få en bøde. 

Faktisk gælder det op mod hver femte bilist, der bremser hårdt op, når de lægger vejen forbi en fotovogn. 

Men nu står det sort på hvidt, at du ikke skal bremse op, når du ser en fotofælde. 

Humlen er, at hvis du bremser hårdt op i håbet om ikke at få en fartbøde, så kan du være årsagen til en farlig situation på vejen. 

Det løfter en ny undersøgelse, som Kantar Gallup har foretaget for Gjensidige, sløret for. 

Her indrømmer tæt på hver femte bilist, at de har bremset hårdt op, da de blev opmærksomme på fotovognen i siden af vejen. 

Og det har fået direktør for skade i Gjensidige, Henrik Sagild, til ikke at lægge skjul på, at det kan ende med langt værre konsekvenser end en hilsen i e-Boks fra politiet: 

“Fænomenet med at bremse, hvis man bliver opmærksom på en fotofælde, er også kendt som ’kængurukørsel’, og selvom det kan lyde uskyldigt, så er det faktisk farligere end mange tror. De hårde nedbremsninger giver nemlig en markant forøget risiko for, at de bagvedkørende ender i påkørsler, og de stiller derfor store krav til den afstand, som ens medtrafikanter holder”, siger han. 

Undersøgelsen afslører også, at godt hver tredje bilist selv har oplevet situationen på de danske veje. Her lægger de heller ikke fingre imellem, når de fortæller om hvordan situationen hurtigt kunne have haft alvorlige konskvenser. 

Henrik Sagild håber også, at det giver stof til eftertanke hos bilisterne, mens han samtidig opfordrer til, at man kører bil med omtanke.