Nu beder de om nye donationer, så de hjemløse kan gøre sig klar på vinteren.
Lige nu læser andre
Tyveri er sunket til et rystende nyt niveau.
Kulden nærmer sig, men hos Hus Forbi er vinterforberedelserne blevet sat alvorligt tilbage.
Organisationen har fået stjålet 72 par vinterstøvler, som var købt og pakket klar til hjemløse over hele landet.
“I nat skete det, der ikke må ske. 72 par vinterstøvler, som Hus Forbi havde købt og betalt, blev stjålet fra vores tøj-bil. Støvlerne var ellers pakket og klar, fordi de skulle deles ud til hjemløse rundt om i landet på sidste del af vores vintertøjstur i denne uge – så vores sælgere kan få varmt og ordentligt fodtøj på til den kolde tid, da de står på gaden det meste af dagen,” skriver organisationen i et opslag på LinkedIn.
Tyveriet betyder, at 72 hjemløse, som stod til at modtage nyt fodtøj i denne uge, nu må vente på erstatninger. Hus Forbi har derfor sat gang i et opråb og beder virksomheder og privatpersoner om hjælp til at donere nye vinterstøvler, så de kan nå ud til dem, der mangler mest, før frosten for alvor sætter ind.
Læs også
Organisationen understreger, at situationen haster, og håber på en hurtig håndsrækning, så ingen af deres sælgere skal møde vinterkulden uden varmt fodtøj.