Det første år er gået: Så mange har fået Arne-pension

Foto: Gregers Tycho/Ritzau Scanpix

Man har i et år nu kunne ansøge om Arne-pension. Det har mange tusind benyttet sig af.

I dag er det et år siden, at muligheden for at ansøge om den såkaldte Arne-pension opstod. Ifølge tal fra Beskæftigelsesministeriet, så har 53.300 danskere ansøgt om tidligere tilbagetrækning - altså Arne-pension.

Det er dog ikke alle 53.300, som har fået godkendt deres ansøgning. Helt præcist, så har 39.000 fået ja til Arne-pensionen.

Læs også

Jeppe Kofod melder ud: Det skal ikke blive ved snakken

- 53.300 borgere har indtil videre ansøgt om tidlig pension, og 39.900 har fået retten til at trække sig tilbage på ordningen. Der er tale om mennesker, som har været på arbejdsmarkedet i hen ved en menneskealder, ofte med stærkt slidsomt arbejde. Det gælder for eksempel mange håndværkere og slagteriarbejdere, og dem har vi nu – fuldt fortjent – givet mulighed for at trække sig værdigt tilbage, før deres kroppe står af. Det er jeg selvsagt både glad og stolt over, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i en pressemeddelelse.

For at kunne få tilkendt Arne-pension, skal man være fyldt 61 år og have været på arbejdsmarkedet i mindst 42 år. Selvom man har fået tilkendt retten til pension, kan man sagtens fortsætte med at arbejde, indtil man vil benytte sig af retten.

Derfor er der indtil videre også ‘kun’ cirka 7300 personer, der har fået udbetalt Arne-pension i første halvår af 2022.

Deler man ansøgerne op efter, hvilken a-kasse, de er medlem af, udgør medlemmer af 3F's a-kasse knap en fjerdedel af alle ansøgere. Godt 13 procent er medlem af HK's a-kasse.

Geografisk set er der stor forskel på, hvor Arne-pensionen er populær henne. Det er særligt populært i Nord- og Vestjylland og samtidig ikke specielt udbredt i Gentofte, Rudersdal og på Frederiksberg, skriver Ekstra Bladet.

Læs også

Fuldkommen sindssygt: Mor smed sine børn ud fra 5 meters højde

 

 

Dagens Gossip