Det googlede danskerne mest i 2021

Skrevet af Mathias Nielsen

08/12/2021
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Googles top 10 over mest googlede ting i 2021 er nu kommet ud.

Dagens topnyheder

Når et år slutter, så ser man altid tilbage på året, der gik. Hvilke højdepunkter vil man huske året for, og hvilke ting ryger i glemmebogen og ud af hukommelsen hurtigst muligt?

Google offentliggør også altid listen over de mest googlede ting.

Både globalt og internt i forskellige lande. Årets danske top 10 er også kommet ud, og her dominerer coronavirus ikke overraskende søgehistorikken.

Dog er der også plads til at andre begivenheder, og årets EM-slutrunde trækker også et par overskrifter.

Mange har nemlig søgt på både Christian Eriksen, som jo besvimede i åbningskampen mod Finland og ikke har spillet en fodboldkamp siden.

Selve slutrunden har også vakt stor interesse, og indtager faktisk Googles førsteplads.

Streamingtjenesten Netflix er også flot repræsenteret med to af deres “Originals” serier, som betyder at Netflix selv har produceret serien.

Her er der tale om den danske serie Kastanjemanden, der virkelig bragede igennem i efteråret som den nye store, danske serie. På kort tid blev serien set af flere hundredetusinde danskere.

Squid Game var naturligvis også med på listen, og den har virkelig sat Netflix på verdenskortet for serier.

Gamestop aktiens pludselige stigning tidligere på året har også vakt interesse hos danskerne.

Sidst, men ikke mindst, er det tragiske dødsfald hos Youtube-stjernen Albert Dyrelund også blevet googlet mange gange.

Han døde på en tur til Italien, hvor han tragisk faldt ned fra en bjergside.

Du kan se hele top 10 listet i kronologisk rækkefølge herunder:

  • EM

  • Coronatest

  • Christian Eriksen

  • Indefrosne feriepenge

  • Coronapas

  • GME Stock

  • Vaccinationskalender

  • Kastanjemanden

  • Albert Dyrlund

  • Squid Game