Det kan faktisk ske: DMI teaser for hvid jul

Skrevet af Emil Martesen

17/12/2023
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Det kan faktisk ske.

Dagens topnyheder

’I’m dreaming of a white Christmas’ lyder det lige for tiden ret ofte i radioen – og det er tilsyneladende en følelse, som rigtigt mange danskere kan skrive under på. 

Og selvom det hører til sjældenhederne, at hele Danmark er dækket af sne juleaften – så bliver der reelt set en mulighed i år.

For når julen inden længe står for døren så bliver det milde og grå vejr afløst af køligt og særdeles blæsende vejr.

I dagene op til jul mulighed for snebyger.

Det skriver DMI.

De kommende dage byder på fortsat mildt, gråt og til tider vådt og blæsende vejr, men fra tirsdag strømmer lidt koldere og en overgang mere tør luft ned over landet fra vest og nordvest. På tirsdag ventes stort set tørt vejr og der kommer nogen sol flere steder, men onsdagen ventes flere skyer og der kommer en del byger, som kan være med slud eller hagl.

Frem til og med onsdag er prognoserne stort set enige og dermed relativt sikre, men derefter er det usikkert hvor blæsende det bliver på torsdag og hvor koldt det bliver fra fredag. Det er således ret usikkert i hvilken form nedbøren falder.

De seneste prognoser viser, at et kraftigt lavtryk vil i løbet af torsdagen bevæge sig fra Færøerne mod sydøst og passere henover eller lige nord for Danmark. Det giver en del regn og kraftig blæst, ved kysterne op til hård kuling og der kan flere steder være vindstød af stormstyrke. Efter lavtrykket er passeret vil sandsynligvis koldere luft strømme ned over landet fra nordvest med en del byger, som kan være med både sne, slud og regn.

Et første bud på julevejret

Prognoserne rækker nu så langt frem i tid at vi har et bud på vejret juleaften, og hvordan arter vejret sig så i næste weekend? Er der udsigt til hvid jul?

Ifølge de nyeste prognoser er der en relativt god chance for at snebyger kan give lidt sne der lægger sig flere steder i landet, men detaljerne er naturligvis fortsat usikre.

Kun et par graders forskel i temperatur kan afgøre om der frem til juleaften vil komme snebyger eller kun regn- og sludbyger. Den seneste temperaturprognose for den 24. december giver dagtemperatur mellem 2 graders frost og 3 graders varme, og om natten ned mellem frysepunktet og ca. 5 graders frost.