Forside Indland Det lille hvide plastikkort skifter navn: Skal ikke længere hedde...

Det lille hvide plastikkort skifter navn: Skal ikke længere hedde NemID

Det lille hvide plastikkort skifter navn: Skal ikke længere hedde NemID

Det hvide nøglekort af plastik bliver ikke pensioneret, men det gør navnet NemID, der nu bliver ændret som led i en ordentlig overhaling af systemet.

Lige nu læser andre

Hver gang du logger på netbank, borger.dk, skat.dk eller hvilket som helst andet offentligt site, så skal du lige have fat i det lille hvide plastikkort i pungen. 

NemID er blevet synonym med adgang til stort set alle offentlige systemer på computeren, som 4,7 millioner danske borgere kan tilgå. 

Nu skal systemet dog udvikles, og derfor er banker og den offentlige sektor gået sammen om at hjælpe NemID-systemet på vej under det nye navn MitID, oplyser Digitaliseringsstyrelsen i en pressemeddelelse

Læs også

– Navnet MitID er ikke bare et nyt navn, men varsler en klar forbedring af det nuværende NemID. Vi skal sikre brugerne en mere brugervenlig og mobil løsning og en løsning, som er mere fleksibel end i dag. Det arbejde er godt i gang og har nu også fået et navn, lyder det fra direktør i Digitaliseringsstyrelsen, Lars Frelle-Petersen.

Det nye og forbedrede MitID skal nu sendes i udbud, da den nuværende aftale med Nets, der er mest kendt for at drive dankort-systemet herhjemme, udløber i 2017. 

NemID bliver brugt mere end 55 millioner gange hver måned. 

Læs også om Joachim B. Olsen: Arbejdsmarkedet er ikke hårdt og brutalt.

Læs også

Ads by MGDK