Dette drukspil var tæt på at tage livet af 18-årig dansker

Skrevet af Jakob A. Overgaard

28/01/2020
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Når unge går i byen handler det ofte om at drikke meget og hurtigt. Derfor har der altid været et hav af forskellige drukspil, hvor det eneste formål er at drikke alkohol i en lind strøm. Det var dog tæt på at gå galt for den 18-årige Andreas.

Dagens topnyheder

Ølbowling, pyramide, blå ugle og hvad de ellers hedder. Kært barn har mange navne, og selvom der er forskelle på drukspil, så er formålet det samme. Spil et spil og drik en masse alkohol. 

For 18-årige Andreas blev et spil 'fissehul' dog livsfarligt. Ikke fordi han drak for mange øl, men af den simple årsag, at en kapsel satte sig fast i halsen på ham, da han ville bunde et glas øl. 

I spillet 'fissehul' har man en kapsel i hånden, hvorefter man én efter én prøver at ramme et glas, der er fyldt med alkohol. Hvis man rammer glasset skal den næste spille drikke indholdet med mindre spilleres selv kan ramme glasset med sin kapsel. 

Andreas kunne netop ikke ramme og sætter derefter glasset for munden og bunder indholdet. Her skete det, der ikke måtte ske. Kapslen i bunden af glasset sætter sig fast i halsen på Andreas, der med fagter forsøger at gøre sine venner opmærksom på, at den er helt gal. Den ene kammerat udfører en Heimlich-manøvre, så Andreas igen kan trække vejret, men kapsel sidder stadig fast i halsen på ham.

Derfor blev Andreas hastet til Skejby Hospital, hvor lægerne fik opereret kasplen ud. Den havde sat sig fast i spiserøret. 

Det er ikke første gang, at spillet 'fissehul' har været tæt på at tage livet af en person. Anders Hemmingsen lagde f.eks. et billede op på sin Instagramprofil, hvor han på vanlig humoristisk facon advarer mod spillet.

På kommentarerne kan man dog se, at Andreas ikke er den eneste, der har glemt at fjerne kapslen på bunden af glasset inden det bundes.