DMI: Der kommer regn alle ugens syv dage

Skrevet af Henrik R

12/08/2019
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Denne uge byder desværre på en rigtigt øv-vejr. Der forventes regn alle ugens syv dage, og flere dage vil det være med tordenvejr.

Dagens topnyheder

Den forrige uge har indeholdt alt for meget regn, det synes man nok især, hvis man har været gæst på Skanderborg Festival, der var ved at drukne væk på grund af de massive regnbyger.

Hvis man så frem til en uge uden regn, så kan man desværre godt tro om igen, for denne uge 33 bliver en uge fyldt med regn, og ifølge DMI får vi slet ikke en eneste dag, hvor det ikke kommer til at stå ned i stænger.

Herunder kigger vi på vejrudsigten for de kommende syge dage.

Mandag

Der vil komme byger rundt omkring i landet, og lokalt vil der også blive budt på torden. Heldigvis vil der også være perioder med sol, og det vil især være her, man kan mærke de 23 grader, som temperaturen sniger sig op på i dag.

Tirsdag

I den syd- og østlige del af landet vil der kommer en del regn, hvor der også kan være torden med. Ellers vil landet få noget sol og kun få byger. Temperaturen vil ligge på omkring 16 til 20 grader.

Onsdag

I løbet af onsdagen vil der komme en del sol, men der vil også komme regnbyger hist og her. Temperaturen lyder på 16 til 20 grader, og i løbet af aftenen forventes det at regne igen.

Torsdag

Torsdag bliver umiddelbart en rigtig dårlig dag. Der er overskyet i det meste af landet, og der vil komme en hel del regn. Lokalt er der risiko for torden, som trænger ind over landet vestfra.

Fredag

Igen er der udsigt til en del byger, hvor der også kan medfølge tordenvejr. I enkelte perioder vil der komme lidt sol, men generelt bliver det en dårlig dag, hvor temperaturen er lav. Mellem 15 til 18 grader.

Lørdag

Lidt eller nogen sol, og kun enkelte byger. Temperaturen vil ligge på mellem 17 og 20 grader. Det bliver altså en nogenlunde dag, der ikke bliver hverken for kold eller varm, og det skulle blive begrænset med regn.

Søndag

DMI er fortsat usikre på søndag, men meget tyder på, at vejret bliver ustadigt, og at der både vil komme en del regn, mens temperaturen vil ligge omkring de 20 grader.