DMI forudser 12 graders varme - men nu melder TV 2 Vejret om usædvanlig varme

Emil Martesen

63 uger siden

|

14/02/2024
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
DMI forudser 12 graders varme, men ...

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mens mange danskere nyder vinterferien, synes vejret at have taget forskud på foråret.

En usædvanlig varmebølge, med rødder i Spanien, er på vej mod Danmark, lover prognoserne.

Og fra torsdag vil termometeret vise tocifrede tal, og fredag forventes at blive en af de varmeste februardage i nyere tid, med mulighed for temperaturer op til 14 grader i Sønderjylland.

Meteorolog Jonas Damsbo fra TV 2 Vejret lægger heller ikke skjul på, at selvom vi kan glæde os over de højere temperaturer, er det ikke ensbetydende med solskinsdage.

Fredagen vil byde på gråvejr og spredte regnbyger, men temperaturen vil alligevel være op til 15 grader varmere end normalt for årstiden:

"Tocifrede temperaturer i februar er ikke usædvanlige, men graden af varme vi ser nu, er ekstraordinær", lyder det fra meteorologen.

Den varme luftmasse, som oprindeligt kommer fra Spanien, hvor temperaturen har nået op mellem 17 og 23 grader, vil blive 'pumpet' op over Danmark og give os en forsmag på foråret.

Men selvom denne varmebølge bringer glæde og en pause fra vinterkulden, er den også et vidnesbyrd om de klimaforandringer, der finder sted globalt. Det er en påmindelse om, at vejrfænomener bliver mere ekstreme og uforudsigelige. Denne kortvarige varmeperiode vil dog ikke vare ved.

Allerede i weekenden får piben nemlig en anden lyd, når temperaturerne forventet, at falde tilbage til mere sædvanlige februar-niveauer, med encifrede temperaturer og let nattefrost.

Og når der tages hul på uge 8, så indikerer prognoserne, at et højtryk vil dominere mellem Grønland og Norskehavet, mens lavere lufttryk forventes over Baltikum, Central- og Østeuropa.

Det skriver DMI.

Den fordeling af højtryk og lavtryk vil medføre, at kold og tør polarluft vil strømme ned over Skandinavien fra nord og nordøst, og vi får overvejende koldt og vinterligt vejr, hvor vi både kan nyde den lave vintersol og andre dage vil vi få besøg af snebyger og vinterlig nedbør.

Ads by MGDK