DMI har udsendt kategori 1-varsel: Vindstød af stormstyrke på vej

Henrik Rothenbücher

244 uger siden

|

02/04/2020
Indland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Trods lovning på godt vejr i løbet af weekenden, så skal vi lige gennem en omgang stormvejr i løbet af i dag.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er aldrig helt til at gøre sig klog på vejret i Danmark. I går kunne DMi meddele, at det ville blive tæt på de 20 grader i løbet af weekenden og i starten af den kommende uge, og i dag meddeler de så at der kommer voldsomt vejr.

På DMIs hjemmeside har de udsendt en såkaldt kategori 1-varsel. Den varsel står for voldsomt vejr, og det skyldes, at der kommer vindstød af stormstyrke af vindstød i Danmark i dag.

Tager vi et kig på DMI, så kan vi se, at varslen begynder klokken 12.00 i dag, og den løber indtil klokken 22.00. varslen dækker primært Nordjylland, og en lille smule af Vestkysten.

DMI skriver, at der kommer stormende kuling og vindstød af stormstyrke på kyststrækningen fra Thyborøn til Skagen.

Den kraftige blæst skyldes et dybt lavtryk, som bevæger sig fra Norskehavet mod øst ind over den sydlige del af Norge.

Varmt fra på søndag

Det er dog ikke kun dårligt nyt, som DMI sender ud. Selvom de har ændret prognosen for søndag, hvor det ellers lød til, at vi skulle have helt op til 17 grader, så har de ændret dette til 13 grader.

Til gengæld skulle mandag gå hen og blive rigtig lun, da der bliver helt op til 18 grader.

Tirsdag bliver også en ganske lun dag, da der forventes en temperatur omkring de 15 grader.

De efterfølgende dage forventer DMI, at temperaturen vil ligge i det samme lejde.