DMI: Her kommer der sne og slud

Foto: Jens Christian Top/Ritzau Scanpix

Der bydes på godt vejr fredag og lørdag, mens der til gengæld søndag vil være mulighed for snebyger forskellige steder i landet.

Sikken en dag vi var vidne til i går, hvor solen skinnede fra himlen det meste af dagen, og hvor temperaturen enkelte steder i landet formåede at snige sig helt op på 12 grader.

Allerede fra morgenstunden i dag tyder alt på, at vi får endnu en skøn vejrmæssig dag, da solen allerede titter frem over det meste af landet.

Læs også

Forrykt: Corona-smittet beboer blev sendt tilbage til plejecentret

Hos DMI forventer de, at der i dag fredag vil blive tørt og solrigt vejr, og at der efter en kold morgen med frost og minusgrader vil komme lidt fut i temperaturen, så den vil ligge mellem 8 og 12 graders varme.

Varmen varer dog ikke ved, for i løbet af aftenen og natten vil den falde en del, så der visse steder i landet vil være ned til -3 grader.

Vejret i weekenden

Tager vi et kig på lørdag og søndag, så bliver de to dage ligesom nat og dag.

Lørdag bliver den klart bedste af de to dage, så hvis man har planer om at gå i haven eller gå sig en lille tur, så bør lørdag være dagen at gøre det.

Det forventes at blive en tør dag med nogen sol, hvor der dog i løbet af dagen kan komme lidt skyer. Temperaturen vil ligge i den høje ende omkring de 12 grader.

I løbet af aftenen og natten vil der komme lidt byger, som kan indeholde både slud og sne. Temperaturen forventes at ligge på mellem -2 til 3 graders varme.

Søndag bliver det eneste ‘dårlige’ dag i denne uge. Dagen starter ud med skyet vejr, hvor der er mulighed for slud- eller snebyger.

Derudover vil det mest blive tørt, og der kan måske komme en del sol. Temperaturen er halveret i forhold til de andre dage, da den vil ligge på omkring 3 til 6 grader, mens nattetemperaturen vil byde på helt ned til -5 grader.

Læs også

Eksperter afslører: Der er nye symptomer på coronavirus

 

Top partnere


Modtag uforpligtende lånetilbud fra 8 banker på Samlino.dk helt gratis. Prøv i dag på Samlino.dk/laan

Dagens Gossip