DMI: Kategori 2-varslen fortsætter

Henrik Rothenbücher

252 uger siden

|

10/02/2020
Indland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Selvom det var i går, at der var fare for storm, så har DMI valgt at holde fast i deres kategori 2-varsel. Du bør derfor være opmærksom på vejret i dag.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I går blev det meste af Danmark blæst godt igennem, og i den anledning havde DMI udsendt en kategori 2-varsel, som er den af de største varsler i Danmark.

Når der udsendes en kategori 2-varsel, betyder det, at vejret bliver decideret farligt, og sådan var det altså i går, og sådan vil det faktisk fortsætte med at være.

DMI har således ikke valgt at hæve deres varsel endnu, og det skyldes, at der fortsat vil komme kraftig blæst i Danmark, men også at vandstanden kommer til at være forhøjet flere steder.

Under dagens varsel skriver DMI, at blæsten vil fortsætte, og at der vil komme vindstød op til stormstyrke flere steder i landet. 

Forhøjede vandstand

Den kraftige vind forventes at hæve vandstanden flere steder, og derfor regner DMI med, at der klokken 15.00 vil være 3.0 og 3.5 meter over den normale vandstand i Vadehavet, mens der vil være 2.1 og 2.5 meter over normal vandstand ved Vestkysten klokken 16.00.

Også Skagerrakkysten forventes at blive ramt af forhøjet vandstand, hvor der klokken 16.00 vil være 1.3 og 1.5 meter over den normale vandstand.

Det forventes først, at blæsten og den forhøjede vandstand vil aftage i løbet af af onsdagen eller natten til torsdag.

Foruden den kraftige blæst, så forventes det, at der i dag vil være op til 6 grader. Derudover kan der komme byger med hagl eller slud, mens der i nat vil være være ned til 0 grader.