DMI med godt nyt: Varme på vej

Skrevet af Henrik R

28/12/2021
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
DMI kommer med opløftende nyt, hvis du er en af dem, der gerne vil have lidt plusgrader at varme dig på.

Dagens topnyheder

De kommende syv døgn vil bære præg af ustadigt vejr og efterhånden stigende temperaturer, melder DMI. Derfor kan du forvente højere temperaturer, men fortsat blandet vejr med både sol og regn.

Onsdag vil det være mest skyet og diset, ligesom der stedvis vil være tåget. DMI melder desuden, at der er mulighed for lidt regn hist og her i løbet af onsdagen.

Temperaturen vil variere mellem 1 og 3 graders varme i løbet af dagen, og vil stige til mellem 2 og 7 graders varme i løbet af natten. I de sydvestlige egne af landet vil temperaturen være højest. Desuden vil der være svag til jævn vind, som tiltager til mellem let og frisk vind.

Torsdag vil vejret også være mest skyet, diset og stedvis med tåge. Først på dagen kan der komme regn i de østlige egne af landet. Dagtemperaturen vil variere mellem 4 og 8 graders varme, og om natten vil temperaturen være mellem 5 og 9 grader.

På fredag, nytårsaftensdag, vil der være skyet med regn en stor del af dagen, men ud på eftermiddagen vil det klare op fra nordvest. Temperaturen kommer til at ligge mellem 7 og 10 graders varme.

Aftenen og natten kommer til at bære præg af tørt og stedvist klart vejr, mens temperaturen vil lyde på mellem 1 og 5 graders varme. Lokalt kan der måske være lidt koldere. I løbet af aften og nat aftager vinden og bliver jævn fra vest og nordvest. Ved Østersøen vil der være op til frisk vind.

Nytårsdag vil starte med først lidt eller nogen sol. Især i den østlige del af landet vil solen kigge frem. Senere kan der dog komme lidt regn af og til fra sydvest.

På den første dag i 2022 vil temperaturen lyde på mellem 3 og 8 graders varme. Dagen vil varmest mod syd og vest. I løbet af dagen vil der være svag vind, som med tiden tiltager til let frisk vind omkring syd.