DMI med overraskende melding: Hvidt nedbør i næste uge

Skrevet af Mathias Madsen

24/03/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Det ualmindeligt solrige marts-vejr er desværre snart slut.

Dagens topnyheder

Marts har været ualmindelig solrig og tør i år, og vi er faktisk godt på vej til at slå rekord for den tørreste marts nogensinde målt i Danmark.

Tager man et kig på DMI's hjemmeside, kan man da også se, at det gode vejr fortsætter resten af ugen de fleste steder i Danmark, men så er 'legen' desværre også ved at være slut.

Der kommer faktisk et så markant vejrskifte, at man måske skal have fundet huer, handsker og vinterjakker frem igen.

Bolette Brødsgaard, som er metrolog ved DMI, har således udtalt til Ekstra Bladet, at der muligvis kommer hvidt nedbør i midten af næste uge. 

"[...] desværre ser det ud til, at det snart slutter med det højtryksprægede vejr, så nu begynder vi at modtage en type luft fra vest og nordvest, og det river en kulde med sig," har hun således udtalt og desuden forklaret, at det er omkring tirsdag, at man skal forvente et voldsomt skifte. 

Her kommer temperaturerne til at falde markant, så vi får "væsentligt lavere temperaturer."

Derudover skal man også forberede sig på nedbør omkring midten af næste uge. 

Nedbøren kommer godt nok ikke til at falde i store mængder, men temperaturen kan måske blive så lav, at nogle steder i landet kan opleve det i form af slud. 

Det handler derfor om at nyde det gode vejr i morgen og lørdag, da det ifølge Bolette Brødsgaard bliver sidste chance i noget tid. 

Søndag vil man nemlig opleve flere skyer, mere blæst og lavere temperaturer de fleste steder i landet, og tirsdag tager temperaturen altså for alvor et dyk.