DMI med rigtig godt nyt: Stort vejrskifte på vej

Skrevet af Nicolai Steinicke

04/08/2023
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Endelig kan der ses frem til et par dage uden regn.

Dagens topnyheder

Nu er det langt om længe slut med det ustadige vejr.

I hvert fald for en stund.

Mens mange nyder deres sidste tid af sommerferien, og Smukfest er i fuld gang, er der langt om længe gode nyheder til de solglade danskere.

De næste par dage ser det ud til, at festivalgængerne slipper for regn, men i stedet kan se frem til sol og tørvejr - noget der altså ikke har stået på vejrmenuen indtil videre.

Sådan siger vagthavende meteorolog Klaus Larsen fra DMI til Ekstra Bladet.

Weekendvejret byder altså på noget af det, der har været efterspurgt i lang tid. Det vil blive omtrent 20 grader, og der vil være meget få byger.

“Efter en meget regnfuld periode tager regnvejret en pause i weekenden. Vi slipper dog ikke helt, for der kan stadig komme enkelte byger”, siger han.

Fredag vil byde på sol på Sjælland og solskinsøen, mens nordjyderne kan se frem til en skydækket himmel.

Lørdag ser det dog ud til, at det vil klare op over hele landet, hvor samtlige egne får lov til at mærke solens stråler. Til gengæld vil temperaturerne blot befinde sig mellem 16 og 20 grader.

Mod weekendens slutning vil et lavtryk trække ind over landet fra både vest og sydøst. Det kan betyde to ting.

Ifølge DMI er lavtrykkets bane svært at forudsige, hvorfor næste uge både kan både på det ustadige vejr, vi har været vant til, men der er også en sandsynlighed for, at det vil forblive tørt med sol.