DMI med trist melding: Vejrskifte på vej

Foto: Shutterstock.com

Om lidt får vi et par dage, der virkelig minder om sommeren, men efter det skifter vejret desværre over til det mere triste.

De kommende dage bliver der lunt sensommer vejr, med sommerlige temperaturer - og det ser ud til, at det er med at nyde det så længe det varer.

For meldingen fra Danmarks Meteorologiske Institut lyder på, at det vender til weekenden.

Læs også

Brand udbrudt i fængsel: 40 personer døde

Der venter nemlig mere ustadigt vejr med skyer og perioder af regn. 

Torsdag og fredag vil byde på sol og temperaturer helt op mod 26 grader. 

Allerede på fredag vil vi mærke et lille skift i vejret, inden at det vender helt lørdag. 

Ustadigt og regnfuldt 

Fredag vil der i den østligste del af landet først være en del sol, men ellers kommer der lidt eller stedvis nogen sol og stedvis lidt regn. Temperaturer mellem 18 og 23 grader - dog kan der lokalt komme op mod 25 grader. Om natten vil der blive mest skyet og stedvis regn eller byger. 

Lørdag byder på perioder med regn og kun lidt sol af og til. Temperaturer mellem 17 og 22 grader, mens der om natten bliver mellem 14 og 17 grader. Svag til jævn vind mellem syd og vest, mens der om natten vil være tiltagende vind. 

Søndag vil også byde på byger - dog med perioder med lidt eller stedvis måske nogen sol. Fra om aftenen vil der være mest tørt med kun enkelte lokale byger. Temperaturer mellem 16 og 20 grader.

Mandag ser på nuværende tidspunkt også ud til at byde på ustadigt vejr, med temperaturer mellem 16 og 20 grader.

Læs også

‘Tiger King’-stjerne Erik Cowie fundet død

 

 

Dagens Gossip