DMI med trist nyt: Vindstød af stormstyrke på vej

05/10/2023 20:11

Emil Martesen

Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Der er ikke meget at skrive hjem om.

Mest læste i dag

Årets første oktober-tirsdag byder i den grad efterårsvejret indenfor. Og visse danskere skal huske paraplyen inden de begiver sig afsted på arbejde eller i skole.

Sådan lød meldingen fra DMI i tirsdags.

Og efterårsvejret ser angiveligt ud til, at det er kommet for at blive.

Det løfter DMI sløret for.

For når ugen i morgen synger på sidste vers, så er der ingen grund til at klappe lidt ekstra i hænderne, når snakken falder på vejret.

En koldfront har passeret store dele af landet i løbet af torsdagen, og i forbindelse med fronten kom der flere steder regn og kraftige byger, og stedvis også vindstød af stormstyrke.

Og selvom torsdagsvejret ikke har budt på de store udsving, så bliver sagen en helt anden, når der tages hul på fredagen.

Blæsende fredag

Det ellers rolige vejr torsdag er dog kun en kort fornøjelse.

Et lavtryk bevæger sig fredag aften nord om Skotland til Sydnorge, inden det fortsætter østover.

Fredag starter ud med jævn til hård vind fra sydvest, ved kysterne op til kuling. I løbet af dagen drejer vinden til nordvest. Vinden tiltager en smule, men vindstødene kan flere steder komme op på stormstyrke. Vinden aftager dog hurtigt igen i løbet af natten til lørdag.