DMI melder om bidende kulde.
Lige nu læser andre
Der har ikke været meget at skrive hjem om hvad angår vejret, siden der blev taget hul på det nye år.
For selvom danskerne over hele landet i skrivende stund befinder sig i et voldsomt uvejr, så er der ingen grund til at pakke hue og handsker væk.
Inden længe melder kulden nemlig sin ankomst – og det bliver en særdeles kold omgang.
Men i første omgang skal et lavtryk, der for alvor har fået sit tag over Danmark, lakke mod enden.
I øjeblikket giver det dog fortsat snestorm i Nordjylland og store nedbørsmængder flere steder, men bevæger sig yderligere mod øst og svækkes.
Og herefter bliver det koldt.
Det skriver DMI.
Et højtryk med kold polarluft vil samtidig ligge over Nordskandinavien og Finland, og efterhånden vil den kolde luft strømme ned over Danmark fra nordøst, med dagfrost og sne eller snebyger flere steder.
Når ugen synger på sidste vers og weekenden løber af stablen, så bliver det mest skyet og perioder med sne eller snebyger. Temperaturen ligger mellem 2 og 8 graders frost. Let til frisk vind fra nordøst. Om aftenen og natten mest skyet med enkelte lette snebyger. Temperaturen daler til omkring 10 graders frost og svag til jævn vind fra nordøst og øst.
Og lørdagen bliver en tro kopi af fredagens vejr.
Det bliver igen mest skyet med enkelte lette snebyger, men også mulighed for lidt sol af og til. Temperaturen mellem 1 og 6 graders frost, lokalt koldere. Svag til jævn vind omkring nordøst. Om aftenen og natten mest skyet og mest tørt. Temperaturen daler igen til omkring 10 graders frost og svag til jævn skiftende vind.
Og søndagens vejr bliver ingen undtagelse.
Her bliver det igen mest skyet med enkelte snebyger. Dagstemperaturerne mellem 2 og 9 graders frost, om natten mellem 4 og 10 graders frost. Svag til jævn vind fra nordøstlig eller skiftende retning.