DMI melder ud: Hagl, slud og frost på vej

Skrevet af Emil Martesen

08/11/2023
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Julen står for døren, og det samme gør vintervejret.

Dagens topnyheder

Mens danskerne må sande, at efterårsvejret for alvor har bidt sig fast over Danmark, så står julen inden længe for døren.

Og vanen tro har DMI løftet sløret for deres månedsprognose.

For efter en periode med en masse regn og skyer, så er der ingen grund til at ånde lettet op, når der tages et kig på november-måned, der i øjeblikket viser sig fra sin grå og kedelige side.

Men det er inden længe slut.

Når der i næste uge tages hul på endnu en november-uge, så bliver det en kold omgang.

Men det stopper ikke her.

I starten af ugen tager lavtrykkene en bane ind over De Britiske Øer og Danmark fra vestlige retninger. Det medfører, at vores vejr vil være præget af mange skyer, regn, byger og til tider blæst.

Det skriver DMI.

Og som ugen skrider frem, viser nogle prognoser, at lavtryksbanen forskydes en smule mod syd. I så fald åbnes der for, at lidt køligere luft og bedre plads til solen i perioder kan strømme ind over landet fra øst og nordøst i følgeskab med enkelte byger, der helt lokalt kan være med hagl eller slud.

Andre prognoser indikerer, at et højtryk i ugens løb bevæger sig ind over det centrale Europa fra vest, så lavtrykkene efterhånden holder sig vest for De Britiske Øer. I så fald strømmer køligere luft med bedre solchancer i perioder ind over lander fra vest eller nordvest.

Uanset hvordan høj- og lavtryk placerer sig, vil især starten af ugen fremstå grå og våd, men chancerne for sol og tørvejr øges en smule i ugens løb. . 

Temperaturen ventes at ende omkring eller lidt under det normale for årstiden med dagtemperaturer typisk mellem 3 og 8 grader, sidst på ugen lokalt lidt koldere, og om natten typisk ned mellem 2 graders frost og 5 graders varme.

Nedbørsmængderne er ret usikre og vil sandsynligvis være meget ujævnt fordelt over landet, men ser ud til at ende omkring eller noget over normalen, svarende til mellem ca. 13 og 30 mm.

Hvid jul

Selvom sidste år bød på en del af det vinterlige nedbør, så bliver sagen angiveligt en helt anden i år.

Og skulle du være blandt de danskere, der ikke kan få armene ned over de vinterlige tendenser, så skal du ikke tage glæderne på forskud.

Intet tyder nemlig på, at det vinterlige nedbør får sit tag over Danmark, og i skrivende stund er der heller intet der tyder på, at der bliver hvid jul i år.

I øjeblikket ligner det, at det kedelige efterårsvejr ikke lakker mod enden, men derimod fortsætter ind i december, der desuden også kommer til at byde på temperaturer mellem fire og ni grader, mens temperaturen om natten daler til ned mellem to og syv grader.